Det, der for mig er det vigtigste i essayuddraget, er der, hvor hun beskriver naturen. Det, som hun skriver, er i retning af det, der gør Danmark smukt for mig, og det er bl.a. det, jeg har tænkt mig at skrive om.
Hvad er smukt ved Danmark? Når jeg tænker på, hvad det egentligt er, jeg synes er smukt ved mit fædreland, tænker jeg med det samme på bøgeskoven der springer ud en lun forårsmorgen, den kolde softice der ligeså stille smelter og drypper ned på lille Kathrines hånd en varm sommerdag og den iskolde vinter, hvor Jeppe Aakjær så smukt skriver at ’’sneflokke kommer vrimlende’’. Det er for mig det, der gør Danmark smukt.
Hvorfor andre ser demokratiet som smukt, forstår jeg ikke. Smukt er for mig noget øjet kan se og ikke en eller anden måde at regere et land på. Derimod synes jeg, vores kongehus er smukt. Når der holdes bal, og man ser alle de fine folk i deres prægtige kjoler, bliver man da lidt stolt over, at vi i Danmark har bevaret vores kongehus. Det er da smukt at holde gang i en så gammel tradition.
Hvad er det, der gør Danmark så smukt? Er det de flade strande ved vestkysten? Eller er det vores frihed og fædrelandsfølelse?
Det er gratis at oprette en konto