Bogen handler om venskabet mellem Bruno og Shmuel udvikler sig på en speciel måde, fordi de kan ikke lege sammen eller foretage sig noget sjovt sammen, og det er meget usædvanligt.
I stedet for at lege, snakker de sammen, og det gør, at de kommer til at kende hinanden rigtig godt og får dem til at blive de bedste venner.
De bliver bedre venner end nogen andre, fordi de kun snakker sammen, om de ting der betyder noget for dem, og derfor kommer de til at kende hinanden bedre end nogen andre venner.
Det der foregår i jødelejren/ koncentrationslejren, kommer til at koste dem livet. De er slet ikke klar over, hvad der foregår. Både Bruno og Shmuel tror, at det er en arbejdslejr.
De to drenges venskab kunne egentlig ikke være en mulighed, idet de under 2.verdenskrig skulle i stedet skulle være fjender. Tyskernes anså jo jøderne som samfundets værste fjende. Derfor er det skæbnens ironi, at de begge kommer til at dø som jøder i den lejr, hvor Brunos far er tysk kommandant.
Da Bruno møder Shmuel for første gang, kommer han gående. Han får øje på en prik, som bliver til en plet, som bliver til en klat, som bliver til en skikkelse, som bliver til en dreng.
Det er gratis at oprette en konto