Christianias opståen og tidlige historie

Christiania opstod i slutningen af september 1971, da et mindre antal københavnere væltede plankeværket til det 32 ha. areal Bådsmandsstræde kaserne, ammunitionsarsenal og de tilstødende militære arealer, som havde stået tomt siden juni 19711. Forsvarsministeriet, som ejede området og bygningerne, havde i 1971 ikke en endelig plan for områdets anvendelse, og de tomme bygninger samt frodige natur var en torn i øjnene på datidens unge boligløse og christianshavnere, som savnede et rekreativt område på det tæt bebyggede Christianshavn. I maj 1972 indgik christianitterne ”10 punkts aftalen” med Forsvarsministeriet, som var en midlertidig aftale om brugen af området, Christiania. Aftalen var ikke en lejeaftale, men en brugsaftale om betaling af el og vand, christianitternes registrering af beboerne på Christiania, samt nedrivning af ubrugelige bygninger. Christianitterne overholdt imidlertid ikke sin del af aftalen], og datidens politikere debatterede sanktionsmulighederne, mens Christiania i mellemtiden voksede sig til et bosted og en social bevægelse. Således blev værdier og målsætninger om alternativ levevis fremsat, huse og bygninger sat i stand efter principper om økologi og genbrug, og i december 1972 var antallet af beboere på Christiania ifølge christianit ”Per Løvetand” steget til 400-500. I marts 1973 besluttede den daværende socialdemokratiske regering, at Christiania skulle forblive i statens eje frem til april 1976, og i den periode have karakter af et socialt eksperiment. Men allerede inden årets udløb var Christianias eksistens i fare, idet den nye Venstre-regering, dannet i december 1973, ikke anerkendte Christiania som socialt eksperiment og proklamerede dette afviklet senest 1. april 1976. Som modangreb hertil, organiserede og udførte christianittern et stort antal demonstrationer, happenings, fester mm. frem til 1. april 1976 med henblik på at vinde sympati for Christianias bevarelse blandt datidens politikere og befolkningen. I vinteren 1975 og foråret 1976 var Christiania et varmt emne på den politiske arena samt genstand for stor opmærksomhed i dagspressen, og opinionsundersøgelser i foråret 1976 viste, at andelen af befolkningen, som ønskede Christiania bevaret, var øget siden 1975. Da skæringsdatoen 1. april 1976 oprandt, kom bulldozerne ikke til Christiania. Hvorfor? Hvorfor blev Christiania ikke rømmet, lukket og afviklet i 1976? Christianitterne havde ikke overholdt sin del af ”10 punkts aftalen” om brugsleje og registrering af beboere, Christiania var indtaget ved selvtægt, drev ulovlige værtshuse, restauranter og hashsalg, og var en smeltedigel af illegale personer, kriminelle og skæve eksistenser. Hvorfor blev det ikke afviklet? Da den nuværende borgerlige regering blev dannet i november 2001, proklamerede denne en ny politik for Christiania-området, omhandlede normalisering og lovliggørelse af området, herunder et opgør med hashhandlen på Christiania samt nedrivning af ulovligt opførte bygninger. Den 31. marts 2004 fremlagde daværende forsvarsminister ”Svend Aage Jensby” skriftlig fremsættelse til ”Lov om ændring af Lov om anvendelse af Christiania-området”, også kaldet ”den ny Christianialov”, som bl.a. indeholdt forslag om, at Christiania skulle omdannes til et område med almindelige blandede boligformer, bebygges med nybyggeri, som skulle udbydes til markedspris, og voldene føres tilbage til fortidsminde og alle selvbyggerhuse på voldene fjernes. Som modangreb hertil fremsatte christianitterne i april 2004 forslag om, at Christiania i fremtiden skulle være drevet af en almennyttig fond, som kunne bevare christianitternes kollektive brugsrettigheder og selvforvaltning af Christiania. Endvidere udførte christianitterne i forbindelse hermed et utal af demonstrationer, udstillinger og fester for Christianias bevarelse, forstået som indførelsen af ”fondsmodellen” på Christiania, med henblik på at opnå befolkningens og politikernes støtte hertil. Christiania eksisterer stadig den dag i dag, men de fremtidige planer og love for området vidner om, at Christiania i fremtiden skal bestå af blandede boligformer, herunder en almennyttigbolig fond, tilføres nybyggeri og ikke længere være karakteriseret af den eksisterende selvforvaltning af området.Der er således adskillige lighedspunkter mellem de to konflikter mellem de konkrete regeringer og christianitterne, som gør det interessant at analysere de to konflikter: Christianias eksistens var truet, christianitterne forsøgte at forsvare sig ved hjælp af demonstrationer, happenings mm., og ved begge konflikter opnåede christianitterne, at Christiania blev bevaret/”fondsmodellen” indført. Hvorfor og hvordan lykkedes dette? Kan det skyldes, at Christiania i begge perioder var et led i en bredere politisk kulturkamp, som udspillede sig i Folketinget og blandt dele af befolkningen, hvori Christiania fungerede som genstandsfelt for dybereliggende politiske uenigheder.