Novellen ”En stol for lidt” af Helle Helle, er skrevet meget anderledes end de fleste noveller eller romaner. Novellen er skrevet i 1. person, nutid. Det er, som om teksten foregår i billeder, alle refleksioner er billedlige som et kamera, der beskriver det synlige og hørbare, men ikke følelser eller tanker.
Måden replikkerne siges på er meget direkte, men man får intet indblik i personernes indre tanker. Jeg synes, første linje første afsnit er et godt eksempel på Helle Helles skrivestil: ”Vi er nødt til at aflyse det, siger han, og hun svarer, at det kan der ikke være tale om.” Manden frembringer sin mening og holdning, men der er ingen videre tanker eller forklaringer bag replikken, det sammen gælder også for kvindens udsagn. Et andet eksempel fremgår tredje afsnit første linje: ”Hun står i køkkenet og skærer et hvidt brød i hurtige skiver.” Replikken siger intet om kvindes tanker og humør, men man kan tolke ud fra ”hurtige skiver” at kvinden er stresset og har travlt.
En anden form for kommunikation i teksten er personernes kropssprog og tonefald. Eksempel andet afsnit første linje: ”Han skubber hende ned i sofaen.” Manden fortager umiddelbart en voldsom fysisk handling, men man får intet videre indblik i kvindes tanker og følelser. Et eksempel på ændring i tekstens meget ensformige tonefald fremgår af tredje afsnit linje fire: ”Han siger, at hun selv kan gå ned i kælderen…” Der er inter tegn på ændring i tonelejet, men man kan ud fra replikken tolke, at manden er irriteret på kvinden.
Det er gratis at oprette en konto