De sidste dage har solen skinnet så man skulle tro det var løgn. Det er næsten for godt til at være sandt og man frygter næsten et regnskyl når det skal være. Regn
er forudsigeligt, man ved aldrig hvornår det har tænkt sig at styrte ned. Og når marken er tør, og man har brug for at det kommer, er det der aldrig. Men når man skal holde fest i haven, og beder for godt vejr kan man være sikker på skybrud. Når vejret først holder bliver man lykkelig. Man bliver glad, når man ligger i haven på et tæppe, med ikke en sky på himlen. Eller når man som lille, får sin far til at puste badebassinet op og fylde det med vand. Man blev også fyldt med glæde, da man gik i børnehave, og fik lov til at gå rundt i undertøj og sprøjte vand på hinanden. Det var oprigtig glæde for det danske vand.
Jeg kan huske, vi i vores sommerhus havde en gul sandkasse. Gul som solen. Man kunne tage låget af, og så puttede vi vand i, når det var rigtig varmt. Jeg havde en badering, den var en orange hund. Ligesom Pluto. Jeg badede altid med den, og den var altid med på ferie, den var der altid for mig, da jeg var lille for at beskytte mig mod vandet.
Det er gratis at oprette en konto