1 / 4 sider - klik for at bladre

Efterlønnen: økonomisk og politisk analyse

  • Samfundsfag
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 7
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Efterlønnen: økonomisk og politisk analyse er en samfundsfag-opgave til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (1.786 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 8. april 2011.

Redegørelse for efterlønnen i Danmark, med fokus på økonomiske teorier fra John Keynes og Milton Friedman. Opgaven analyserer den politiske debat om efterlønsreformen, herunder argumenter fra Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning, samt synspunkter fra støttepartier. Diskussion af efterlønnens rolle i velfærdsstaten og dens fremtidige udfordringer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af efterlønnen, der integrerer økonomiske teorier med en detaljeret gennemgang af den politiske debat og dens samfundsmæssige konsekvenser.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • arbejdsmarked
  • demografi
  • efterløn
  • helle thorning
  • john keynes
  • lars løkke rasmussen
  • milton friedman
  • politisk debat
  • velfærdsstat
  • økonomisk politik

De to økonomer John Keynes og Milton Friedmans, teorier har haft stor betydning af hvordan vi har ført den økonomiske politik. John Keynes, socialliberalisten, satte stor fokus på efterspørgsel og at staten var ansvarlig for denne efterspørgsel. Staten skal fylde hullet i kassen ved at bruge flere penge en den modtager i skatteindtægter bl.a. ved offentlige investeringer. Derved sættes befolkningens forbrug op, og dermed kan der beskæftiges flere, fordi virksomhederne producerer mere. Milton Friedmans, liberalisten, fokus var: at var skatterne for høje, ville folk miste lysten til at arbejde(Laffer kurven: bilag på side 5) og at inflation var det værste der kunne ske. Han mente at en mulig grund til krisen var at staten blandede sig for meget.

Danmark står i en økonomisk krise som betyder at der på nogle områder skal skæres og som regeringen antyder, er velfærden et af de mest udsatte områder. I 2006 var Danmark i den situation at arbejdsløsheden blandt unge var højere end hvad regeringen og oppositionen ville lade blive. Det betød at ældre måtte hurtigere af arbejdsmarkedet, for at der kunne blive plads til de unge på arbejdsmarkedet. Derfor lavede man en ændring af efterlønnen som blev oprettet af den røde regering i 1979, som gjorde det eftertragtet at gå tidligere på efterløn. Man kunne bl.a. arbejde ubegrænset udenfor efterlønnen, dog ville de modtagne penge blive modregnet time for time, hvilket betød at mange i stedet holdt sig fra arbejdsmarkedet. I dag er situationen en anden. Danmark er i en demografiklemme som gør at hver gang 5 går af arbejdsmarkedet, kommer der kun 4 ind som erstatning. Derfor er regeringen kommet med en tilbagetrækningsreform, med henblik på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Reformen betyder for folk der er under 45 ikke kan modtage efterløn og folk der er tæt på eller allerede modtager efterløn stadig kan modtage. Dog vil de forkorte efterlønsperioden fra 5 år til 3 år. Der er mange delte meninger og argumenter for og imod denne afskaffelse eller reducering af efterlønnen, både i befolkningen og det har ligeledes skabt en stor politisk debat, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde forslaget i sin nytårstale.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver