Mary og Katrines flugt

Hun begyndte, at knappe min kjole ned bag på. Duften af ny vasket, hvid, fornem og rent tøj, gjorde mig helt skør. Den duft, kunne jeg dufte til i flere timer især når jeg har fået nyt sengetøj på. Den duft tøjet duftede af når det havde hængt til tørre uden for. Desværre måtte mig og Katrine næsten aldrig være uden for pga. vi kunne gøre vores tøj beskidt, så mor hun mente altid, at vi skulle lege indenfor eller læse i vores elegante og store villa. Vores barnepige lader os dog af og til komme ud i 10 minutters tid, jeg elsker duften af at være ude og jeg føler mig bare fri. Nogle gange ville jeg bare ønske, at jeg bare kunne gå enorme turer helt alene, så jeg kunne tænke alt igennem ordentligt, men næ nej hver eneste gang jeg spørger mor, får jeg svaret ”Mary du er kun 10 år gammel, dig og Katrine kan ikke finde rundt alene”. Det gør mig altid ked når hun taler sådan til mig, hun har alligevel aldrig tid til at tale, så jeg bruger for det meste tiden med Barnepigen.”Katrine og Mary, kom!” Kunne man høre min mors skingre stemme råbe efter os som, hvis vi havde gjort noget galt. Jeg gik langsomt ned af trapperne i dårlig fornemmelse om, hvad jeg havde gjort. Jeg huske da ikke jeg har gjort noget? Hvad har jeg sidst gjort der ikke var i orden? Tankerne fløj igennem hovedet som lynet rammer ned i jorden. Jeg listede ned, indtil min far råbte igen, ham tør vi ikke en gang svare i forsvar, vi har bare lært at vise ham respekt. ”Katrine og Marry, vi skal ud og spise fornemt om 10 minutter hos en af mors veninders, forventer ikke I gør tøjet beskidt, efter som jeg bad barnepigen om at give jer noget fornemt og fint på. Så der ikke andet”. Vi skyndte os at rejse os og gå forsigtigt op på badeværelset, mens vi stadig gik fornemt for at vise mor og far respekt, ikke bukke under og i kamp om hvem af os der fik det bedste af de 3 badeværelser først. Jeg skyndte mig at finde noget af mors røde læbestift frem og tage noget sort til øjnene, mor siger det fremhæver dem så det ville jeg prøve, men det gik ikke så godt, da jeg prøvede, at putte det på min øjne og det endte med jeg var sort rundt over det hele og læbestiften kom på tøjet, og jeg lignede en klovn. Heldigvis kom barnepigen forbi og skyndte sig at hjælpe mig med at skylle det af og lægge noget pænt igen. Jeg blev helt glad da jeg så mig selv, jeg lignede en ung, dejlig og smuk pige, som ventede på min dejlige prins.