Skumring

Der skulle komme en ny familie, nogen håbede på det var en børnefamilie mens andre bare håbede der ikke var børn, fordi der var larm nok i forvejen. Marie håbede på der var børn så der var nogen flere at lege med, men da flyttebilen ankom, kunne beboerne ikke se nogen oppe fra vinduerne, så Marie gik ud i opgangen for at møde dem, men da hun hørte døren til opgangen og fodtrinene på trapperne kunne hun ikke se nogen, Marie løb indenfor igen, fordi hun var bange for spøgelser. Næste dag efter hendes forældre var kørt af sted på arbejde, gik ud på opgangen for at se om de nye beboere var flyttet ind, flyttebilen var i hvert fald kørt, da hun bankede på døren kunne hun mærke et sus komme ud under døren, og trappen knirkede. Da hun havde ventet i 5 minutter og døren endnu ikke var blevet åbnet, gik hun udenfor for at se ind af vinduerne, men lyset var slukket og der var ingen hjemme. Da hun var gået ind til sig selv kunne hun pludselig høre noget ude på gangen, så hun skyndte sig ud for at se om det var dem der var kommet hjem, men der var intet. Så Marie gik over og bankede på en sidste gang, men da hun bankede kom suset igen og døren åbnede selv, fordi den kun stod på klem, hun besluttede sig for at gå indenfor, da hun kom ind til soveværelset var vinduet åbent, hvem ville lade et vindue stå åbent hvis man ikke var hjemme tænkte Marie. Da hun kom ind i stuen var der også et vindue åbent og fjernsynet var tændt, der var kun flimmer på fjernsynet, da hun kom ud i køkkenet var brødristeren tændt, det så meget ud som om der var nogen hjemme, pludselig kunne hun en dør åbne, så hun skyndte sig om bag et gardin, lige efter kunne man høre brødristeren var færdig og to brød hoppede op af den, men der var ingen, men Marie turde ikke og gå ud fra gardinet, for hun var bange for spøgelser og hun troede jo at der boede spøgelser her, hun kunne også høre at der blev skiftet kanal på fjernsynet for der en der snakkede, som hende fra Tv-avisen. Marie hun blev så bange at hun bare løb skrigende ud gennem lejeligheden og smækkede døren efter sig, og løb over hos sig selv. Da hun kom ind, var hendes mor kommet hjem, hun spurgte var der var i vejen siden hun løb så hurtigt ind, så Marie hun forklarede at det var spøgelser der var flyttet ind ved siden af, det troede hendes mor ikke på og ville derfor gå over sammen med Marie og få afklaret sagen. Da moren bankede på, kom det sus igen, men igen blev døren ikke åbnet, så moren bankede på igen, men det hjalp heller ikke, så til sidst gik de hjem til dem selv og ventede lidt, men med det samme da de gik ind kom Maries far hjem fra arbejde, han var træt og gad ikke og høre Maries historie, men hun blev ved og til sidst gav hendes far op og lyttede, da han havde hørt historien troede han heller ikke på det, så han ville også over for at få afklaret sagen, så Marie ikke skulle gå rundt og være bange. Da Marie og begge hendes forældre kom over og bankede på blev der heller ikke åbent, men suset kom stadig væk, men faren kunne høre at der var nogen hjemme, så han prøvede at åbne døren, da den ikke var låst gik de alle sammen ind for at se om der var nogen hjemme, da de kom ind til soveværelset var der ikke nogen, så de gik videre lige så stille fordi de ikke ville forskrække nogen hvis der var en hjemme, det var uhyggeligt, Marie spurgte om de ikke kunne gå hjem, men nej nu ville faren have afgjort det om der var spøgelser eller ej. Da de kom ind i stuen var der heller ikke nogen, og heller ikke i køkkenet, så de besluttede sig for at gå hjem igen, men på vejen ud kunne de høre en stemme, men de kunne ikke høre hvor den kom fra, så de gik bare videre ud, men lige inden de gik ud af døren kunne de se at der blev skrevet på væggen, uden at der stod nogen, der stod ”KOM UD HERFRA OG FLYT MED DET SAMME ELLER DET VIL FÅ KONSEKVENSER”. Marie og forældrene blev så bange at de løb ud af lejeligheden og gjorde hvad der stod på væggen, de ringede efter flytte folk og ville bare væk, også selv om det var hjem til deres forældre, så måtte de bo der indtil de fandt noget andet og fik solgt den gamle lejelighed.