Hvad er hormoner? Hormoner er kort sagt signalstoffer i kroppen. Der findes adskillige forskellige hormontyper, der alle danner en specifik reaktion i kroppen når denne bliver udløst. Adrenalin eller kamphormonet, om man vil, er et typisk eksempel på et hormon. Hormonet bliver udskilt fra hjernen nærmere bestemt hypofysen, og fungerer som et forsvarshormon, der produceres i tilfælde af stress, frygt og andre ekstremoplevelser hos individet. Adrenalinen gør kroppen mere anspændt og klar til kamp eller flugt. Ligeledes har samtlige andre hormoner også en funktion der alle medvirker til den enkelte arts forsvar eller udnyttelse af omverdenen. I korte træk udskilles hormoner ved sanseindtryk der registreres af hjernen, eller af medfødte instinktive følelsescentre.
For at fortælle lidt om hvordan hormoner bliver produceret, og udnyttet skal vi starte oppe i hjernen, mere bestemt hypothalamus. Hypothalamus, der også populært bliver kaldet krybdyrhjernen, er et dirigentcenter for hormoner. Hypothalamus bestemmer af en masse forskellige årsager hvornår, hvilke og hvor mange hormoner der skal sendes ud i kroppen. Hypothalamus er centret hvori alle dine niveauer for humør bliver skabt. For eksempel vil enhver form for succesoplevelse få hypothalamus, i mere eller mindre grad, til at bede kroppen om at udskille et givent hormon (dopamin) der giver følelsen af lykke. Dette forhøjer fx din libido og giver i øvrigt bedre indlæring. Denne form for følelsesregulering i hypothalamus, forekommer også i en masse andre tilfælde. Mindre nuancerede eksempler kunne være former for sorg, glæde, frygt og nervøsitet.
Det er gratis at oprette en konto