Formålet med denne rapport, og disse forsøg er at identificerer celler i ovarier og testikler ved hjælp af et mikroskop.
Teori:
Overordnet:
I de første par uger af et fosters liv vil man ikke umiddelbart kunne se hvilket køn barnet har, da de ydre kønsorganer endnu ikke er udviklet. Faktisk starter man kønsløs, og har anlæg til både æggeledere og sædledere, men dette udvikler sig senere på baggrund af kromosomerne man har fået under befrugtningen. De to kønskirtler man som foster er udstyret med, vil sidenhen udvikle sig til henholdsvis æggestokke hos kvinder, og sædlederne forsvinder. Den samme proces sker hos drengene, blot omvendt. Kønnet afgøres i bund og grund af det mandlige kønskromosom Y, der har den effekt at fremme udviklingen mod mandlige kønsorganer.
Testiklerne:
Testiklerne er det primære kønsorgan hos manden. Mandens primære formål er at kunne levere en befrugtning til en kvinde, når hun har ægløsning. Testiklerne har til formål at lave disse befrugtningsmuligheder, hvorfor der også produceres sædceller og mandligt kønshormon i dem. For at testiklerne skal kunne fungere optimalt er temperaturen vigtig. Den skal helst ikke overstige 35 grader, og derfor er testiklerne også placeret i pungen uden for kroppen. Omkring puberteten vil drengens testikler begynde at producere sædceller, og vil herefter fortsætte liver igennem. I testiklerne er der omkring 300 meter sædrør, hvori man finder sertolicellerne. Sertolicellerne har til formål at forsyne sædcellerne med næring, og yderligere kontrollere deres modning. Uden om sædrørerne finder vi Leydigcellerne som producerer testosteronet, som er mandens kønshormon der styrer udviklingen af mandlige træk. I testiklerne produceres der i gennemsnit ca. 1000 sædceller hvert sekund. En sædcelle indeholder 22 forskellige autosome kromosomer, og et enkelt kønskromosom. Enten et X eller et Y. Dette styrer kønnet på barnet, der ville komme ud af en eventuel befrugtning.
Det er gratis at oprette en konto