Det politiske system i Danmark – for begyndere...Denne artikel er forholdsvis rette til unge mennesker, som ønsker et nemt og forståeligt indblik i dansk politik. Jeg vil forsøge at skære det hele ud i pap, sådan at alle kan være med.I Danmark har vi demokrati bygget på parlamentarisme. Og hvad betyder det så ??Parlamentarisme:Parlamentarisme vil egentlig sige at flertallet bestemmer, forstået på den måde, at er der ikke et flertal for et eller andet, ja, så kan dette ikke vedtages.I Danmark er det parlamentaristiske grundlag folketinget, man kan sige at folketinget er Danmarks parlament. Danmarks parlament – altså folketinget, består af præcis 179 medlemmer. Og hvorfor så lige 179 medlemmer ??Ja, det er der mange grunde til, men den vigtigste i forhold til denne artikel er, at 179 ikke kan deles ligeligt. Der vil altid være et flertal på min. 90 vs. 89 den en eller anden vej ved en afstemning.Det vil sige at 90 stemmer eller derover, er et parlamentarisk flertal – hvilket er et absolut must omkring alle beslutninger i dansk politik.De 4 af de 179 medlemmer (stemmer) udgøres af Grønland og Færøerne ! (De nordatlantiske mandater.)Se, nu ved du allerede hvad parlamentarisme og parlamentarisk flertal er og betyder !Medlemmer af Folketinget:Hvem disse 179 medlemmer er, det bestemmer vi selv. Det er nemlig dem vi vælger, når vi går til folketingsvalg. De valgte medlemmer går alle under fællesbetegnelsen MF (Medlem af Folketinget) fx MF, Enhedslisten.MF’erne tilhøre jo for det meste et eller andet parti, men det er dog ikke nødvendigt at tilhøre et parti for at blive valgt ind i folketinget. Det sker en sjælden gang imellem, at en person bliver valgt til folketinget, uden at tilhøre noget bestemt parti. Det skete fx for Jacob Haugaard i 1994. Sådanne medlemmer betegnes som ”løsgængere” (MF, løsgænger).Men uanset parti eller løsgænger, så er det de 179 medlemmers stemmer der er det afgørende fakta.Det er derfor man snakker om støttepartier og hvem partierne peger på som statsminister. Det er alt sammen for at opnå et parlamentariske flertal – altså de 90 stemmer eller derover. (Her snakker man også ”mandater”, men det vil jeg venter med at forklare...) Så er der noget der hedder højrefløj og venstrefløj og midten. Og hvad betyder det så ??Ideologier:Jo, først skal vi lige kende ordet ”ideologi” . Se på ordet: ”ide” + ”logik” = ideologi. Ideologi vil sige en ide eller opfattelse om hvordan tingende er bedst struktureret – altså fx sådan noget som – hvor meget eller hvor lidt ønsker vi, at staten skal bestemme over vores økonomi. Ønsker vi at betale meget i skat, for at alle kan få lige meget – eller ønsker vi at betale lidt i skat, for så selv at sørge for os selv ? Sådanne spørgsmål har vi alle forskellige holdninger til, fordi vi alle har forskellige ideologier. Ideologi og politisk overbevisning er langt hen af vejen nøjagtig det samme !Et parti er altså en sammenslutning af mennesker, der alle har nogenlunde samme ideologi og politisk overbevisning. Denne politiske overbevisning er så partiets ideologi. Det vil sige, hvad partiet ligger vægt på, hvad de står for, hvad de mener og hvilken retning de ønsker, at samfundet skal bevæge sig og udvikle sig hen mod osv.Alle partierne har forskellige ideologier, derfor placere man partierne på en skala fra højre til venstre eller omvendt. Og heraf kommer ordene højrefløj og venstrefløj.Jeg vil gerne prøve at forklare forskellen på højrefløj og venstrefløj, og hvilke ideologer der præger hvad og hvorfor. Jeg vil forsøge at gøre det så letforståeligt som overhovedet mulig, selvom dette bestemt ikke er nemt at forklare på enkelt vis.Statens størrelse:Nuvel, grundlæggende handler det med ideologier, højrefløj, venstrefløj og midten om ”statens størrelse”. Og hvad vil det så sige ??Jo, staten er Danmark! Man kan sige, at Danmark ejes af staten. Staten er altså alle danskeres fælleseje. Nå man snakker om størrelsen på staten, er det i økonomisk og magtmæssig betydning. Og har altså ikke noget at gøre med, at man vil gøre Danmark større eller mindre i areal, befolkningstal el.lign. Nej, det handler alt sammen om, hvor meget staten skal bestemme, hvor meget magt staten skal have, og hvordan det økonomiske skal være skruet sammen. Højrefløj:På højrefløjen ønske man en lille stat – en minimal stat. Det vil sige, at enhver er sin egen lykkes smed, og enhver er sig selv nærmest.Man skal ikke betaler særligt meget i skat, til gengæld skal/kan staten jo så heller ikke betale særligt meget ud til borgerne.Højrefløjen går ind for kapitalisme og liberalisme, hvilket vil sige, at det er kapitalen (pengene), der bestemmer og giver den enkelte borger mulighed for uafhængig selvstændighed og ejerskab af land, grunde og byggeri, samt retten til fri handel for egen vindings skyld uden statens indblanding.USA er et godt eksempel på højreorienteret politik/ideologi. I USA betaler man ikke ret meget i skat og afgifter, og statens udgifter er forholdsvis lave – altså en lille stat ! (Selvom landet jo er stort.) Til gengæld betaler man så til privatejet sektorer, - det kaldes for privatisering. Fx har man private sygeforsikringer, så man kan komme på sygehuset, når man bliver syg. I Danmark betales dette jo af staten. Ligeså er bistandshjælpen (social security) heller ikke særlig stor i USA, i hvert fald ikke i forhold til herhjemme. Og man skal også selv betale for sin uddannelse osv. osv.Det vil sige, at man lader de private sektorer, om at styre velfærden i stedet for staten. Har man penge kan man få, har man ingen må man gå… Og således er det mere marked og konkurrencen, der ”styre” økonomien, end det er staten (markedsøkonomi).Højrefløjen får også skyld for at være mere nationalistiske end venstrefløjen. Ved nationalistisk forstås her, at bevarer og værne om den kulturelle arv og beskytte sig mod fremmed indflydelse. Altså en slags Danmark for danskerne om man vil… Hvor man ikke ønsker ændringer i det nationale – det som er rødderne og historien, og gør landet til det, det er. Her drejer det sig naturligvis også om religion – vores kristne arv osv. Nogle vil påstå at højrefløjen er intolerant overfor fremmede påvirkninger, indflydelse og forandring.Højrefløjen knyttes som regel til farven blå, og betegnes som de borgerlige.Venstrefløj:På venstrefløjen ønsker man en stor stat.Det vil sige, at alle skal være lige og alle skal have lige meget.Man skal betale meget i skat, så staten kan betale og administrere alle velfærdsgoder. Institutioner og store virksomheder skal være ejet og styret af staten.Den yderste venstrefløj læner sig op af kommunisme – eller gjorde det i hvert fald tidligere… Kommunisme er den styrreform man har i Rusland, hvor alt bliver styret af staten. Staten ejer alt og bestemmer suverænt over alle økonomiske foranstaltninger (planøkonomi).I dagens Danmark er venstrefløjens ideologier dog bygget på en mere moderat socialisme. Hvilket vil sige, at man tror på fællesskabets styrke frem for individets styrke. Fællesskabet er så styret af staten, hvor staten sørger for, at alle får lige meget og har lige meget. Man tilgodeser de ”svage” på bekostning af de stærke/rige. Dette kaldes for fordelingspolitik. Man kan sammenligne socialisme med et kollektiv, hvor fællesskabet og fælleskassen udgøres af staten. Staten har altså mere magt, flere penge og større ansvar ved socialisme end ved højrefløjens kapitalisme og liberalisme. Og derfor er venstreorienteret politik/ideologi = stor stat.Venstrefløjen betegnes ofte som mere solidariske end højrefløjen. Hvilket i bund og grund vil sige, at man tror på et sammenhold, hvor alle yder deres bedste og tager del i sammenholdet. En slags - en for alle og alle for en… Og derfor ses alle som ligeværdige, som har ret til lige meget.Venstrefløjen er derfor også pr. definition mere tolerant overfor fremmede og det multietnisk samfund. Det samme gælder omkring religion og kulturelle forskelligheder som så.Venstrefløjen knyttes som regel til farven rød, og betegnes som socialister.Nu ved du så lidt om, hvad forskellen er på højre og venstre i politik. Jeg vil lige nævne at partierne også er placeret derefter i folketingssalen, men vel at mærke set fra formandens plads af. Og for god ordens skyld vil jeg gøre opmærksom på, at regeringspartiet Venstre er at finde på højrefløjen – trods navnet...Midten:Så er der nogle der kalder sig midterpartier. Og det vil jo så sige at de mener, at repræsenter det bedste fra begge sider. Faktisk så har alle partierne bevæget sig ind mod midten gennem de sidste 20-30 år, og i dag er forskellen på de store partier som Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, De radikale og Socialistisk Folkeparti (SF) meget svær at gennemskue. Derfor skal man ind og kigge på partiernes grundlæggende ideologier, for at finde forskellen på den retning hvori de ønsker at påvirke samfundet.Mange mener, at det i dag er ligegyldigt, om man stemmer til den ene eller anden side. Det mener jeg nu ikke ! Det er rigtigt, at forskellen på højre og venstre i dag er markant mindre end tidligere – og til tider meget svær at definere og gennemskue. Simpelthen fordi alle i dag jo ser fordelene ved begge sider. Det er jo netop disse fordele, der i dag er grundlag for vores velfærd, og som staten Danmark er bygget op omkring. I det lys kan man godt sige, at Danmark i dag ligger lige på midten i forhold til højre og venstre. Og det skyldes jo det fakta, at vi gennem mange år skiftevis har haft en højreorienteret og en venstreorienteret regering. Men derfor er partiernes ideologi-grundlag altså stadigvæk defineret i forhold til deres respektive fløj, og i forhold til hvilke partier de ønsker at støtte, og hvem de peger på som statsminister. Partiernes placering:Hvordan er partierne så placeret i forhold til højre og venstre side ??Ja, det kan du se her under ! Jeg har udeladt midterpartierne Centrum-Demokraterne (CD) og Kristen-Demokraterne (KD), da de ikke blev valgt ind i folketinget ved valget i 2005 – så de er reelt uden indflydelse og derfor uaktuelle her.
Det er gratis at oprette en konto