Der var engang en konge der hed Erik, også kaldt for ”Erik den al mægtige” af sine undersåtter. Han var vellidt af alle konger og dronninger rundt omkring i den store verden. Undtagen ét sted, det var et kæmpe stort land, men dog ikke nær så stort som Eriks, landet hed Nørrestad.
Erik og kongen af Nørrestad var gamle krigskammerater, deres soldater sloges mod hinanden hver dag. Indtil de sluttede fred. Det var gået for vidt mente de begge to efter to års krig.
Kongen af Nørrestad, blev kaldt for Thomas den flotte, for flot det var han dog. Det samme var hans eneste datter, Amalie. Amalie var verdens smukkeste prinsesse, og alle ved jo at faren altid skal sørge for at sin lille prinsesse skal have det bedste. Så da Amalie fyldte 18 år, besluttede kong Thomas af Nørrestad at Amalie skulle giftes, hun skulle have den mest vel lidte prins af dem alle. Amalie besluttede så at alle prinser, som der boede i de lande der grænsede op til Nørrestad, skulle være inviteret. Så alle Erik den al mægtiges sønner kom og skulle prøve at vinde den smukke Amalies hjerte.
Erik den al mægtige, måtte dog ikke komme og se sine tre sønner deltage i prøvelserne, da han ikke var vel lidt ovre i Nørrestad. Men Erik vidste dog at en af hans sønner ville komme hjem med bruden i hånd. Hans ældste søn Ib, var dog Eriks største favorit, han var både klog, flot og betænksom, så hvad mere kunne Amalie ønske sig? Hans anden ældste søn hed Hans han var også flot og charmerende for ikke at sige klog. Han var også et godt bud på prinsessens nye forlovede. Men så til sidst var der jo prins John. John var egentlig ikke rigtig Eriks søn, da han var en dreng som han fandt hjemløs på slagmarken. Erik havde selv brændt hans hjem ned og dræbt hans forældre, så kong Erik var nød til at tage ham til sig, for ikke at blive hadet af de andre kongeriger. John var ikke noget særlig, han var dog flot, en høj ung mand, men ikke den skarpeste kniv i skuffen. Han havde stadig landmands gener i sig mente dronningen, da han hver dag tog ned til søen for at fiske. Der er ikke noget ædelt ved det sagde dronningen til John hver gang han kom hjem fra sin fisketur. Men John blæste på hvad dronningen sagde, han var tilfreds med at gøre det, han syntes det var hyggeligt, så hvorfor ikke lade ham gøre det?
Det er gratis at oprette en konto