Alf var så klart den sejeste dreng i klassen. Det var ikke kun noget, han selv syntes, det vidste han. Og sammen med Johnny var han uovervindelig. Johnny havde musklerne, Alf havde hjernen. Den perfekte fordeling – når man nu ikke kunne have begge dele selv – men det var i øvrigt noget, Alf arbejde på. Hver dag lå han hjemme i garagen og løftede håndvægte og tog mavebøjninger. Det kunne dog ikke ændre ved det, at han ikke var særlig høj. Helvedes også, at han skulle have sådan et par gnomer til forældre. Hans far var 1,64, og hans mor var 1,51. Hvor kunne de gøre det mod ham?
På trods af det havde han klaret sig meget godt. Havde allerede fra den første dag i skolen udset sig store Johnny som sin sidekammerat, siden havde de været som siamesiske tvillinger. Han kunne ikke lide den betegnelse – enhver kunne se, at de ikke var i nærheden af at være tvillinger – men han vidste, at andre kaldte dem det, og han havde flere gange klappet dem ned, der kom til at sige det, når han hørte på det.
Faktisk havde han et andet problem, som var langt værre. Han havde altid været vild og fundet på vanvittige ting, der af og til lå på grænsen til noget kriminelt – det var der ikke noget nyt i – men inden for de sidste par år var der sket noget, som han ikke helt kunne forklare.
Det er gratis at oprette en konto