Samfundsfag

Kap. 7 arbejdsmarkedet Livsformer Lønmodtager livsformen: nogle mennesker har den holdning, at arbejde kun er til for at tjene penge. Og at arbejdet er noget man påtager sig og fritid er det tidspunkt hvor man laver det man har lyst til. Det vil sige at arbejdet bliver et middel og fritid bliver et mål. Mennesker med lønmodtager livsformen, skelner skarpt mellem arbejde og fritid. Den selvstændige livsform: det gælder ofte de selvstændige. Det er dem som ikke skelner mellem arbejde og fritid. Og dem som ikke gør arbejdet op i timer, men gør det op i frihed og uafhængighed. Den karrierebundne livsform: det er dem som bruger alt deres tid på arbejde. De deler ikke fritid og arbejde fra hinanden. For de bruger også fritiden på arbejde, ved kurser eller lade op til den næste dag. Man kan selvfølgelig ikke dele alle mennesker op i dem her grupper. Nogle vil høre til i flere grupper, og andre vil hænge helt udenfor. de fleste vil helst høre til i den samme gruppe i hele sit liv, men det er meget svært da arbejdsmarkedet forandrer sig så tit. Virksomhederne på arbejdsmarkedet Arbejdet udføres på virksomheder. Der findes både offentlige og private virksomheder. De private ejes af en eller flere personer. Mens det offentlige ejes af alle os. De offentlige virksomheder bliver betalt gennem skat. Og nogle gange gennem offentlig transport osv. Både offentlige og private virksomheder har en produktion. Produkterne afsættes til interesserede købere. Arbejdsmarkedets organisering Arbejdsmarkedet er opbygget af flere grupper af arbejdsgivere og grupper af lønmodtagere. Arbejdsgiverne arbejder for at få et så stort et overskud som muligt. Og lønmodtagernes mål er at få så meget løn som muligt. Selvom målene er meget forskelligt har man i Danmark tradition for at de to grupper indbyrdes udformer de opgaver der er på arbejdsmarkedet. Dette kaldes overenskomstforhandlinger. Som lønmodtager har man ret til at være medlem af en fagforening men ikke pligt. Den største forening hedder LO, landsorganisation i Danmark. Arbejdsgiverne har også en arbejdsgiverforening. Den største hedder DA, Dansk arbejdsgiver forening. Nogle fagforeninger er over 100 år gamle. Der havde lønmodtagerne virkelig dårlig arbejdsforhold. Der var det svært for en enkel mand at sige imod sin arbejdsgiver. Derfor begyndte lønmodtagerne at holde sammen. Deres våben var at strejke, for så kunne arbejdsgiverne ikke tjene penge. Arbejdsgivernes våben var så til gengæld at lukke virksomhederne, så lønmodtagerne ikke kunne få løn. Arbejdsmarkedet grundlov. Den første aftale mellem arbejdsgiverne og lønmodtagerne blev lavet i 1899. Det kaldes hovedaftalen, da der er så mange væsentlige rettigheder for begge andele. Der står i hovedaftalen at de to grupper skal acceptere hinandens ret til at organisere sig. Der står også at lønmodtagerne og arbejdsgiverne skal overholde overenskomster. En overenskomst er en række regler og bestemmelser. Lønmodtager kan vælge en tillidsmand. Som skal sørge for der er god kemi mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Det kan være meget svært at være tillidsmand. Så derfor er det også svært at fyre tillidsmanden. Arbejdsmiljø Der er også andre love om arbejde. F.eks. det med fysisk og psykisk arbejde. De blev lavet i 1873 og der var det meget hårdt at arbejde der. Der var det også normalt at børn arbejde, men det blev lavet om, så man skulle have en speciel alder for at arbejde. Der er blevet flere og flere love med tiden. I dag er arbejdsloven en omfattende lov der skal sikre et godt arbejdsmiljø. Arbejde og uddannelse