Solidaritet og velfærdsstaten: en analyse

De 4 tabeller og 2 figurer viser alle noget forskelligt, da solidaritet er bøjeligt begreb, der kan formuleres. Solidaritetsbegrebet er forstået som en kollektiv ansvarlighed mellem mennesker, der er afhængige af eller knyttede til hinanden – et bånd der integrerer dem som medlemmer af et socialt fællesskab. Det betyder ikke nødvendigvis, at dem der sjældent hjælper deres naboer jf. tabel 1 er usolidariske, men grundet afstand mellem naboer eller andre omstændigheder, er de ikke i jævnlig kontakt med deres nabo. Figur 2 er derimod lidt nemmere at afgøre, da spørgsmålet som forsøgspersonerne er blevet stillet, er meget fokuseret og begrænset til fortolkning af modtageren. Tabel 3 er ligesom tabel 1 til at fortolke på, da der kan være forskellige baggrunde for holdningen til udsagnene angående formuefordelingen. Meningen med den universelle velfærdsstat er jo netop, at alle skal have adgang til de samme goder, specielt til den nedre del af samfundets fordel, og at de dårligst stillede skal løftes op af fællesskabet. Derfor lyder det nok mærkeligt i de flestes ører, at de bedst stillede i samfundet får præcis samme støtte, som dem der ikke kan klare sig uden overførselsindkomster. Igen betyder det ikke at de 39 %, der mener, at det er yderst urimeligt, at velstillede familier skal have børnecheck, ikke er solidariske, de er blot kritiske overfor hvem de har ’råd’ og grund til at være solidariske med.