De radioaktive stoffer har altid været at finde på jorden. Faktisk har de været her lige siden jordens oprindelse for ca. 5 milliarder år siden. Men vi mennesker har kun kendt til dem i ca. 100 år.Men regner Henri Bequerel for at være den mand, som opdagede radioaktivitet. Han fandt i 1896 ud af, at uranholdige mineraler udsender gennemtrængende stråling.Senere, i 1898, lykkes det for Pierre Curie og Marie Curie at isolere to radioaktive stoffer. De navngiver dem henholdsvis polonium og radium. De opfinder samtidig udtrykket ”radioaktivitet”.
Radioaktivitet:
Radioaktivitet er omdannelsen(henfald) af en atomkerne, ledsaget af energirig stråling.
I denne proces forvandles den radioaktive atomkerne(moderkernen) til en ”datterkerne”, som kan tilhøre et andet grundstof(se billede). Datterkernen er ofte også selv radioaktiv, og vil så henfalde til en ny atomkerne osv..
At en atomkerne henfalder til en ny atomkerne, som så henfalder til en ny osv., indtil at kernen finder stabilitet, kalder man for en henfaldsserie(billede). Radioaktiv stråling er så energirig, at den kan ionisere luftens molekyler, og det forbinder man med et udtryk: ”Ioniserende strålinger”.
Henfaldsserie:
Et eksempels på en henfaldsserie ser du på billedet til venstre.
Det er en henfaldsserie af uran og radium, og den kaldes Uran-Radium-serien, og det er en af de få henfaldsserier som findes i naturen.
Det er gratis at oprette en konto