1a:Hvad kan der ud fra tabel 1 udledes om udviklingen i udvalgte offentlige sektorers udgifter?- Besvarelsen skal understøttes af beregninger, der tydeliggør udviklingen.I tabel 1 ser vi udviklingen i udgifter i udvalgte offentlige sektorer fra år 2001 til og med år 2009, herunder tæller sektorerne: Ulandsbistand, forsvar, undervisning og sundhedsvæsenet. Tabellen stammer fra Danmarks Statistik, Statistikbanken og Finansministeriet og må derfor antages for at være pålidelige, dog er 2009-tallene prognoser, dvs. at tallene forudskikker en forventet eller sandsynlig udvikling.
Det fremgår udadtil tydeligt af tabellen, at de offentlige udgifter i alt og på diverse udgiftsområder er steget fra 2001 til 2009. Stigningen er i alt på 200.610 mio. kr., dvs. en stigning på 27,56 % på de udvalgte sektorers offentlige udgifter. Denne stigning skal dog ses i procent af BNP i løbende priser, hvor de offentlige udgifter i 2001 udgjorde 54,5 % af BNP, udgør de i 2009 50,4 %. Dette betyder at staten faktisk i 2009 bruger 4 % mindre af det brutto nationale produkt til offentlige udgifter, selvom den egentlige sum er højere. Med andre ord, er det samlede BNP løbet hurtigere end de offentlige udgifter. Desuden skal man tænke på den årlige inflation. Ifølge dst.dk ligger inflationen i perioden, med en gennemsnitsstigning på ca. 2 % fra år 2001 til år 2009. Det er en inflationsmæssig procentstigning på 16% over perioden på 8 år. Trækker man inflationsprocenten fra den umiddelbare stigning, er har der altså været en stigning i årrækken på 11,56 % hvilket er typisk, når vi med et højere BNP er blevet rigere og har derfor råd til bedre offentlig pleje og hjælp.Ydermere er det relevant at se på fordelingen af det offentlige budget i forhold til de forskellige offentlige sektorer. F.eks. udgjorde Ulandsbistand i år 2001 1,86 % af det offentlige budget og 1,95 % i 2009, her er der altså sket en lille procentmæssig stigning i fordelingen. Udgifter til forsvaret er derimod faldet fra knap 3 % i 2001 til 2,8 % i 2009. På undervisningsområdet og i sundhedsvæsenet er der dog sket en opprioritering i begge tilfælde, hvor sundhedsvæsenets udgifter er steget med knap 2 % over de sidste 8 år. Undervisningen er dog stadig den sektor der bliver brugt flest penge på såvel i 2001 som i 2009 med 141.843 mio. kr. Dermed regner man med at bruge ca. 7,7 % af BNP på undervisning, hvilket er 15,3 % af de offentlige udgifter i alt.
Det er gratis at oprette en konto