Analyse af H.A. Brendekildes maleri 'Udslidt'

Maleriet er i dag udstillet på Fyns kunstmuseum. Det er olie på lærred og måler 207 x 270cm. H. A. Brendekilde (1857-1942) var en realistisk landskabs- og genremaler, der med billeder som ”udslidt” var med til at udvikle den socialrealistiske genre indenfor kunst. Han var selv enormt fattig, hvilket kan være inspirationskilde for hans socialrealistiske malerier. Billedet blev malet i starten af ”Det Folkelige Gennembrud”, en periode, hvor folket begyndte at spille en større rolle i samfundet. Man ville ikke længere tale om folket, men til folket. Her blev mennesker individualiserede, og man stoppede med at se folket som en upersonlig ”masse”, men mere som en helhed, der bestod af mange forskellige individer.Maleriet udtrykker derfor den nye tankegang i tiden godt, da Brendekilde vælger at male en enkelt person, som tydeligvis har sin egen plads i samfundet – nemlig i den laveste underklasse.

Mange virkemidler er benyttet for at skabe en fantastisk dybde i billedet.

Centralperspektivet er skabt ved hjælp af horisontlinjen, mens repoussoir effekten skaber et endnu dybere billede. De to personer er placeret forrest i billedet, og med deres farverige tøj står de i god kontrast til den grå baggrund, hvilket er endnu et virkemiddel Brendekilde bruger for, at skabe dybde og få baggrunden til at synes enormt langt væk. Den dominerende farve i billedet er dog den brune, som langt størstedelen af billedet er malet med.Hvis de to personer i midten af billedet ikke havde været der, ville billedet kompositionsmæssigt have virket harmonisk og statisk, men da kvinden i bevægelse tilfører dynamik til maleriet, brydes denne rolighed.Farverne i billedet er naturlige – et tydeligt kendetegn på en naturalistisk malerstil som denne. Den triste grå farve harmonerer med den triste brune farve, og ligeledes harmonerer kvinden og mandens tøj med hinanden.Personerne er meget naturligt anbragt i det gyldne snit, især kvindens ansigt som og er det, hele dynamikken i billedet ligger i.Maleriet er ikke symmetrisk, men harmonisk på flere måder. Ikke kun farvemæssigt men også kompositionsmæssigt er billedet harmonisk bygget op – for eksempel den trekantskomposition, som kvinden og manden udgør tilsammen.