Vendertogterne: korstog og erobringskrige

De danske konger førte togter mod venderne over længere tid, men jeg vil koncentrere mig om forholdene mellem 1159 og 1185.

Indholdsfortegnelse

Forord3

Hvem var venderne?4

Var korstogene egentlig erobringskrige, som brugte religionen til at retfærdiggøre det?5

Kan man perspektivere mellem vendertogterne og korstogene ved Jerusalem?8

Konklussion9

Litteraturliste og kilder10

Forord

De danske konger førte togter mod venderne i omkring 1100-tallet. Før år 1159 var vendertogterne blot sporadisk spredt efter behov og formåen. Men da Valdemar den Store kom til magten blev togtene sat i system, der år efter år rettede angreb mod venderne i en blanding af korstog og erobringstogter.

Hvem var venderne?

Vestslavisk folkestamme som levede langs Østersøens sydkyst, og som i vikingetiden frem til 1100-tallet havde nære forbindelser til Danmark. Vendiske sørøvere rettede talrige småangreb mod syd- og østvendte kyster i Danmark, hvilket er forklaringen på, at så mange landsbykirker ved disse kyster er bygget som fæstningsværker (f.eks. Ketting og Notmark på Als og rundkirkerne på Bornholm). Venderne var ikke kristne og blev derfor mål for danske og tyske korstog.

Venderne havde en af de mest betydningsrige borge i Nordeuropa, Arkona. Arkona var vendernes borg på Rügen, og kultsted for guden Svantevit(gud for krig, frugtbarhed og rigdom i slavisk mytologi), der dyrkedes i form af en kæmpe træstatue med 4 hoveder. Borgen var naturligt beskyttet i form af en næsten lodret klinteskrænt ned mod Østersøen.