Korsriddere/tempelriddere er faktisk ikke riddere, men krigsmunke, de levede officielt i fattigdom, men i virkeligheden var de højt stillede meget rige, de fik deres navn fordi de havde hovedkvarter i et område på tempelbjerget i Jerusalem, hvor kong Salomons (Salomon er en person der beskrives i mellemøstlige skrifter som en klog hersker over et imperium centreret omkring Israel. Legenderne siger, at han fødtes i Jerusalem omkring 1000 f.Kr. og regerede Israel fra omkring 970 f.Kr. til 928 f.Kr. Ifølge den bibelske kronologi var hans regeringstid fra 1037 f.Kr. – 998 f.Kr. Hans navn betyder fred.
Skrifterne siger, at Salomon var søn af kong David. Han kaldes også Jedidiah i Tanakh (Det gamle testamente) og beskrives som den tredje konge af det forenede monarki, og den sidste konge før imperiet blev delt i Israel og Judæa.
Biblen fortæller, at Salomon stod bag byggeriet af templet i Jerusalem, og at han besad stor visdom, rigdom og magt. Han er genstand for mange senere legender. De fortæller blandt andet, at Salomon var en så god og retfærdig konge, at tillægsordet salomonisk netop betyder "vis og retfærdig") tempel engang stod. Korsridderne voksede frem af de store korstog i middelalderen. Korstog er i historisk forstand en serie felttog, de fleste godkendt af paven, som fandt sted fra 11. til 13. århundrede. De kan ses som modtræk til flere århundreders islamisk ekspansion (jihad), og de fleste havde som mål at sikre kristen kontrol over Det hellige land, som var under muslimsk kontrol.
Det er gratis at oprette en konto