Forlag: GyldendalForfatter: Jakob EjersboUdgivet: 2003Sidetal: 421
Jakob Ejersbos rørende og spændende mesterværk, Nordkraft, er en fortælling om Ålborgs narkomiljø i den første halvdel af halvfemserne, hvor vi følger en række skæbner og deres vej imod bunden.
Nordkraft er delt op i tre dele, som på hver sin måde giver os indblik i en karakters som lever i Ålborgs narkomiljø. Handlingen strækker sig over en periode på 4 år og udspiller sig i Ålborg. I ”Junkiehunde”, som er romanens første del, præsenteres vi for den 20-årige pusherfrue, Maria, hvis kæreste, Asger, er en af Ålborgs dealere og desuden også selv afhængig af stoffer. Den anden del af Nordkraft bærer navnet ”Broen”. Her er Allan i fokus. Allan er hjemvendt til Ålborg fra en tur på havet og kæmper for at slippe ud af det sorte hul, som han har trukket sig selv ned i med hans tidligere indtræden i narkomiljøet. Den sidste del, hedder ”Begravelsen” og er den del, hvor trådene på en måde samles. Steso-Thomas er en af bogens hovedpersoner og han dør og skal begraves i denne del. Det også her, at man får samling på de løse ender af historien.
Afsnittende kan læses uafhængig af hinanden, da Jakob Ejersbo har valgt at hvert del tager udgangspunkt i en indre synsvinkel og fortælles som en 1. person, med hovedrollen som jeg-fortæller. Det kommer især til udtryk i de to første afsnit, hvor man får henholdsvis Maria og Allans følelser og tanker beskrevet. Begravelsen står lidt i kontrast til de to første dele, da den bliver fortalt ud fra de mindre betydningsfulde personer, som vi blev introduceret for i de andre deles, synsvinkel. For at kunne forstå denne del, skal man helst have kendskab til persongalleriet og deres indbyrdes relationer. Der er tre personer som vi følger igennem alle tre dele, nemlig Maria, Allan og Steso-Thomas. Man kan kalde det for en slags krydshenvisninger og effekten af dette, er at bogen bliver mere loyal og virkelighedstro. Når man oplever de samme personer blive udsat for mange forskellige situationer, kan man på en måde ”mærke” dem og man lærer gradvist mere og mere omkring deres personlighed.
Det er gratis at oprette en konto