Redegørelse for efterløn og tilbagetrækningsreform

Danmark står i en økonomisk krise som betyder, at der på nogle områder skal skæres og som regeringen antyder, er velfærden et af de mest udsatte områder. I 2006 var Danmark i den situation at arbejdsløsheden blandt unge var højere end hvad regeringen og oppositionen ville lade blive. Det betød at ældre måtte murtigere af arbejdsmarkedet for, at der kunne blive plads til de unge på arbejdsmarkedet. Derfor lavede man en ændring af efterlønnen som blev oprettet af den røde regering i 1979, som gjorde det eftertragtet at gå tidligere på efterløn. Man kunne bl.a. arbejde ubegrænset udenfor efterlønnen, dog ville de modtagne penge blive modregnet time for time, hvilket betød at mange i stedet holdt sig fra arbejdsmarkedet, kommer der kun 4 ind som erstatning. Derfor er regeringen kommet med en tilbagetrækningsreform, med henblik på at få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet. Reformen betyder for folk der er under 45 år ikke kan modtage efterløn og folk der er tæt på eller allerede modtager efterløn stadig kan modtage. Dog vil de forkorte efterlønsperioden fra 5 år til 3 år. Der er mange delte meninger og argumenter for og imod denne afskaffelse eller reducering af efterlønnen, både i befolkningen og det har skabt en stor politisk debat, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen fremlagde forslaget i sin nytårstale. Jeg ville senere komme ind på de meninger og argumenter som er for og imod afskaffelsen. Det er nogle politikkere der afholdte en debat, kort efter Lars løkkes nytårstale.