Finansiering af velfærdsstaten: opbakning til OECD-forslag

Delopgave B3Undersøg, i hvor høj grad der i den danske befolkning (bilag B2) er opbakning til de forslag, som OECD anbefaler Danmark (bilag B1).

I bilag B1 skriver OECD om en række forskellige forslag til Danmark, hvorunder hovedpunktet er at, det er produktiviteten der halter i Danmark. De mener altså at den danske arbejder producerer for lidt i de timer, han er på arbejde i forhold til den hans løn. Mere konkret stiller OECD fire forslag, som i bund og grund drejer sig om nedskæringer i den offentlige sektor. Det drejer sig om:

- Afskaffelse af efterlønnen- Sænkning af skatten- Egenbetaling af uddannelse- Privatisering af en større del af den offentlige sektorJeg vil herunder undersøge i hvor høj grad der i den danske befolkning er opbakning til disse forslag, ved at kigge på de vedlagte bilag.Det første forslag OECD opremser, er afskaffelse af efterlønnen. Ud fra de to cirkeldiagrammer i Figur 1 kan man aflæse, at der er et forholdsvis stort holdningsskifte blandt danskerne fra januar 2010 til fem måneder efter i juni 2010. I januar mente 55 % at man skulle bevare efterlønnen. Dette tal var faldet til 43 % i juni, så forskellen mellem danskere, der vil afskaffe efterlønnen og danskere der ikke vil, kun var 2 %. ”Ved ikke” kategorien er gået fra henholdsvis 14 % til 12 % og ”afskaffe efterlønnen” er gået fra 31 % til 45 % på de fem måneder. Holdningen med hensyn til efterløn i Danmark er altså gået fra at være rimelig overbevisende ”for” bevarelse af efterlønnen, til en deling af befolkningen hvor ”for” og ”imod” er stort set identiske.Det er dog et lidt mere kompliceret spørgsmål, hvorvidt danskernes holdning forholder sig med hensyn til sænkning af skatter. I tabel 1 kan man aflæse danskernes holdning til skattestoppet – altså Anders Foghs element i den økonomiske politik i den gamle VK-regering som indebar, at ingen skat eller afgift kunne hæves. Man kan aflæse holdningerne i henholdsvis 2005, 2007 og 2010. I 2005 var 32 % helt enige i, at skattestoppet var en god ide. Dette tal lød på 20 % i 2007 og 21 % i 2010. Man kan tolke dette holdningsskifte på to måder:1. Danskerne er faktisk imod skattestoppet, og mener at det er i orden at skatten stiger. De er altså imod OECD-forslaget om sænkning af skatter i Danmark.2. Danskerne ønsker ikke skattestigninger, men kritiserer skattestoppet som politisk redskab fordi, nogle danskere i visse tilfælde ville være for et skattestop, mens de i andre tilfælde ville være imod, hvilket skattestoppet ikke tillader. I så fald kunne der godt være opbakning til OECD’s forslag, på trods af modstanden mod skattestoppet.Hvis man kigger på Tabel 2, kan man nemmere se hvordan holdningen med hensyn til skatter forholder sig blandt danskere. Tabellen viser danskernes holdning til finansiering af statens underskud fordelt efter partivalg. Man kan tydeligt se at des mere venstreorienteret parti, des flere vælgere mener at underskuddet skal finansieres med højere skatter. Ligeledes er det omvendt, hos de højreorienterede partier, fx mener kun 17 % af K-vælgerne at statens underskud skal finansieres med højere skatter. På den anden side mener 72 % af SF-vælgerne, at statens underskud skal finansieres med højere skatter.Man kan altså klart danne sig et billede af holdningen blandt danskerne varierer alt efter politisk overbevisning. På den måde er befolkningen splittet i spørgsmålet, så det er højrefløjens vælgere der kommer tættest på OECD’s anbefalinger.