Mellem 1848 og 1906 foregik folkeafstemninger i Danmark ved håndsoprækning på centrale steder. Det skal siges at det kun var byernes mænd som mødtes til håndsoprækning på torvet hvor det danske demokrati blev født.
I mellemkrigstiden fik kvinderne i højere grad end tidligere adgang til arbejdsmarkedet.En ny lov gjorde det i 1921 muligt for kvinder at blive ansat i offentlige embeder. Samtidig steg efterspørgslen på den ufaglærte og dermed billige, kvindelig arbejdskraft på blandt andet tekstilfabrikkerne.
Væk fra kødgryderne
De nye muligheder fik flere kvinder til at trodse idéen om, at kvindens plads var i hjemmet.Selv unge bedrestillede kvinder, der ikke behøvede at arbejde, tog i stigende antal arbejde som sekretærer eller butiksekspeditricer.
Mange forsatte endda med at arbejde efter de var blevet gift, selvom det bestemt ikke var velanset.På kun 10 år fra 1930 til 1940 skete der over en fordobling af gifte kvinder i arbejde. Det var en tendens, der kunne mærkes, selvom 75 % af de gifte kvinder i 1940 stadig var husmødre.
Nyt familiemønster
Kvindernes udearbejde fik et nyt familiemønster til at opstå, og især i København blev det i mellemkrigstiden almindeligt at se familier med kun 1-2 børn.
Det var svært for kvinderne at klare både arbejde, hjem og en større børnefolk i en tid, hvor der typisk hverken var børnehaver eller hjælp at hente fra manden.Mange kvinder tog derfor taknemmeligt imod undervisning i børnebegrænsning.
Det er gratis at oprette en konto