Under verdenskrigen har en masse danskere tjent lette penge på at eksportere fødevarer til de krigsførende parter.
Især har man beriget sig på salg af billigt dåsekød, lanceret som gullasch. De folk, der er blevet rige på denne måde, kalder man gullaschbaroner, og ikke mindst disse nyrige er med til at kaste et vulgært og forgyldt skær over 20’erne.
Danmark begynder så småt at blive et industriland. De større byer vokser, der er en stor tilvækst af folk fra landet, Socialdemokratiet får vind i sejlene således, at det for første gang i 1924 danner regering.
I oktober 1929 indtræffer den såkaldt sorte tirsdag, børskrakket på Wall Street i New York.
Men heller ikke den danske samfundsøkonomi går ram forbi. Det store indenlandske problem bliver i de kommende år arbejdsløsheden. Allerede inden krisen, i 1924, er den høj, hele 11%, få år efter er den oppe på det dobbelte, og da krisen i begyndelsen af 30’erne for alvor sætter tænderne i det danske samfund, er den nået op på mere end 30%.
Arbejdsløshedskurven topper i 1933, det år, hvor Hitler griber magten i Tyskland,
Bybilledet i København er præget af lange køer af arbejdsløse, der møder op til kontrol.
Der er kommet en trøstesløs stemning over 20’ernes hektiske by, og regulær nød og fattigdom er en realitet.
Det er gratis at oprette en konto