Analyse af 'Tobaksarbejderskerne'

En tid med en masse forandringer og udvikling skubber folk ud af deres hverdag og skaber nye rammer. En masse kvinder kom i job under industrialiseringen, og rollerne mellem kvinder og mænd samt afhængigheden mellem de to køn blev ændret. Kvinderne blev stærkere og mere selvstændige. Dette betyder dog ikke at de blev behandlet godt på deres nye arbejdspladser, tværtimod faktisk, fabrikkerne var et rent helvede for de fleste, for ikke at snakke om unge piger der blev kastet ud i forfærdelige forhold. Det var en vigtig tid for kvinderne, men også en tid hvor de har skulle kæmpe og miste for os kvinder i fremtiden. Man havde ikke prøvet andet så man vidste ikke hvad der var den rigtige måde at gøre det på.Tobaksarbejderskerne skrevet af Martin Andersen Nexø i 1903 er en novelle fra samlingen ved navn Vejen mod Lyset. Jeg vil i denne opgave analysere og fortolke teksten samt komme med en perspektivering, med hjælp fra danskfaglig viden og danskfaglige begreber.Tobaksarbejdskerne handler om de 5000 kvinder som arbejdede på en tobaksfabrik i Sevilla, der bliver lagt specielt fokus på kvindernes forfærdelige arbejdsforhold forhold og deres helbred blev meget dårligt. Denne gruppe kvinder var alle mellem 106 og 14 år gamle, derudover er det ikke kun folk i de aldre man møder der, nogle af kvinderne var nødt til at medbringe deres spædbørn på arbejdspladsen. Emner som dårlige arbejdsforhold og kvindernes roller i samfundet var emner som ikke blev diskuteret meget i den tid, derfor er det et vigtigt fokuspunkt. I teksten får vi beskrevet meget tydeligt og klart hvad der sker og det er et meget pænt, realistisk og forstående sprog som der bliver beskrevet. For eksempel beskrivelsen af hvordan pigerne så ud fra linje 14-21, det er meget detaljeret og præcist, vi som læsere får en klar opfattelse af dem. Det er vinter i Sevilla under handlingen, ”Nu når solen ikke ned i de snævre gader og dybe gårde, og alle mænd har slået kappen op for munden.” Spanien er et varmt land generelt men om vinteren er det koldt og mændene går her med kappen oppe for munden solen er ikke fremme.Der kommer allerede en metafor i teksten i linje 10, ”uden for sevillanerindens sovekammer danser myggene bloddansen” Dette kan forstås som læser, som en fyldt plads hvor mennesker svermer/danser rundt som en masse myg og som kan lyster til noget. Igen i linje 67 bliver der igen sammenlignet med et insekt, denne gang hvepse ”en hidsig summen, som var luften fuld af hvepse”, en hveps kan blive kategoriseret med fare eller virke truende og her sammenligner han arbejdernes personlighed med en hveps, fordi nu er kvinderne begyndt at få indflydelse og mere at skulle have sagt og mange mænd følte sig nok en smule truede af kvinderne. De tør stille sig frem og er ikke bange for at tage en konflikt op.