Kønssygdommen gonore skyldes en kaffebønneformet bakterie Neisseria Gonorrhoeae på dansk kaldet gonokok med en længde på 6 x 106 m.
Kondomer hævdes at beskytte mod kønssygdomme. Forsøget skal undersøge om bakterier på denne størrelse kan passere kondomets gummimembran.
Når man skal arbejde med mikroorganismer, er det vigtigt, at man arbejder meget renligt og bl.a. vasker hænder både før og efter laboratoriearbejdet. De materialer, man arbejder med, skal være sterile, dvs. fri for enhver form for mikroorganismer, selvfølgelig bort set fra dem, man ønsker at undersøge. Sterilisering kan f.ex. foregå ved at man opvarmer materialerne i en trykkoger ved 2 atm og 120?C, kaldet autoklavering eller ved opvarmning i en bageovn ved 180?C i en time. Podenåle steriliseres ved opvarmning i en flamme til glødhede. Da gonokokker er farlige, kan vi ikke arbejde med dem ved forsøg i gymnasiet. I stedet benytter vi en ufarlig rød bakterie Serratia sp.
Materialer:
"Model-Penis": steriliserede reagensglas.
"Model-Skede": Sterile Petriskåle med kød-peptonagar (Næringsmedium for bakterier).
Bakterier: Serratiakultur. Kondomer. Bageovn til sterilisering.
Forsøgsgang:
Hver gruppe bruger: 1 “inficeret”- og 1 + 4 uinficerede petriskåle. De 4 uinficerede petriskåle (”Model-Skeder”) nummereres 1, 2, 3 og 4 svarende til de 4 forsøg på tegningen. Desuden bruges 3 store reagensglas (”Model-Peniser”) og 2 kondomer.
Det er gratis at oprette en konto