Den 17-årige Gisl Illugeson fra Island kommer til Norge for at hævne sin fars død, og slå Gjafvald, der dræbte faderen, ihjel. En lørdag morgen hører Gisl Kong’ Magnus, som var den daværende konge, sammen med en af hans hirdmænd, Gjafvald. Gisl, der havde hældt varm stearin udover sig, for ikke at blive genkendt, tog sin økse og huggede først i Gjafvalds ene skulder, og derefter den anden. Gjafvald døde ikke, men var ikke i stand til at kæmpe imod. Efter slaget løber Gisl ned til bryggen og tager Thorsteins båd og sejler mod Bakke. På halvvejen rejser Gisl sig op og råber, at han ikke har dræbt Gjafvald, men hvis han dør af sine sår, er det ikke ulovligt mord, da det er for at hævne sin fars død. Gisl sejler derefter hen til Bakke hvor han er meget eftersøgt. Også Thorstein er meget eftersøgt, for at have hjulpet Gisl videre, men Gisl viser med sin styrke, at det ikke er muligt. Gisl bliver sat i lænker i en kælder. På det tidspunkt er der mange besøgende fra Island. Bl.a. Teit Biskopsøn og Jon Præst. Da det er helligdag, kan Kong’ Magnus’ befaling om at straffe Gisl ikke afvikles. Gjafvald, der ligger i sengen med sine store sår, har tilkaldt kong Magnus. Han fortæller kong’ Magnus, at han skal skåne Gisl, fordi han har gjort det han har gjort af god gerning, og hvis han tilgiver Gisl, vil Gud måske forbarme sig over ham. Efter kong’ Magnus har hørt på hvad Gjafvald har at sige går han, og Gjafvald dør kort tid efter. Det er blevet mandag, og Teit, der er søn af Biskoppen, holder møde sammen med en masse andre islændinge der kender Gisl godt. Teit fortæller, at de må redde Gisl, og de andre mener han snakker godt, og udnævner ham til leder. Gisl skal afsone sin straf, og lyder horn ned gennem gaden og kongens mænd, og Teit og hans mænd, går mod kælderen. Teits mænd når før kongens, og de hugger Gisls kæder løs. De møder på til tinget hvor kongen og hans mænd sidder. Sigurd Uldstreng taler op om, at det burde være retfærdigt at dræbe 10 af islændingene frem for én af deres mænd. Teit spørg om han må tale, men kong’ Magnus vil ikke lade ham tale. Jon præst prøver også, og han får lov. Han fortæller, at vi skal være glad for, at Norge og Island er blevet kristne, og ikke lade os friste af djævlen som vi blev før i tiden. Hvis kongen skåner Gisl vil det være en god gerning, men hvis han derimod vælger at straffe ham, vil det være djævlens værk. Kong’ Magnus og hans hirdmænd er Guds nærmeste, og islændingene er blot nogle af hans undersåtter. Kong Magnus indrømmer, at Jon Præst snakket godt. Nu er det Gisls tur til at tale, og kongen giver ham lov. Gisl fortæller om dengang han var 6 år gammel, og hans far blev dræbt af Gjafvald og Thormod. Ham og hans lillebror, Thorvald så på og græd længe og meget. Gisl vender sig, efter sin tale til kong’ Magnus, mod Teit og siger, at de har gjort nok for ham, og at han vil bringe sit hoved til kong’ Magnus. Men kongen skåner i stedet Gisl, og giver ham Gjafvalds plads hos ham. Men dog skal der betales seksten mark for Gjafvalds død. Dem der havde været med til at dræbe Gisls far, skulle hver betale en mark som straf. Kongen vendte sig derefter mod Jon Præst og syntes godt om hans forbøn, og bad ham gå ind til Sigurd Uldstreng der ønskede at Jon Præst skulle synge for ham på guds vegne. Efter det blev han rask. Efter det drog Jon Præst og Teit Biskopsøn tilbage til Island, hvor Teit døde tidligt, men Jon Præst blev biskop på Holar.
Det er gratis at oprette en konto