'Bagslag': novelle om ungdom og selvindsigt

Niclas var klar, han gjorde som han plejede, lidt ekstra deo og en kam i buksen. Nu var han ellers klar til at møde signe, han stjal nogle af hans mors penge så han havde råd til en lille blomst. Han gik ned gennem opgangen, der lugtede ikke længere af pis, det var heller ikke rodet, noget havde forandret sig, han tænkte ikke mere over det, han havde kun et mål i hovedet og det var mødet med Signe, han fandt sin cykel, og trådte ekstra hurtigt i pedalerne, han var lidt forsent på den, men det gjorde ham ikke noget, han elskede når han spillede kostbar, inden han drejede ned mod tunnelen, cyklede han lige over til den nærmeste blomsterhandler, han købte 3 små roser. Niclas cyklede tit gennem tunnelen, og der plejede altid at sidde nogle dranker, men ikke i dag, alt var fredeligt, han havde ikke set et eneste menneske, udover damen i blomsterbutikken, men alligevel gad han ikke undre sig over det, han tænkte mere på hvordan Signe så ud, han havde kun set hende på billeder, og der faldt hun virkelig i Niclas’ smag, men tænk nu hvis hun ikke så sådan ud ! Niclas satte farten ned fik han nu lige pludselig kolde fødder, det var første gang det var sket for ham, han fandt et lille spejl frem fra lommen, han så lidt bleg ud, men han var jo ” the player all over” og hvis man var i den rolle så fik man altså ikke kolde fødder. Han besluttede at køre videre alligevel, men han havde stadig en lille stemme indeni der sagde ” den går ikke længere ”, men hvorfor. Det havde aldrig slået fejl for ham før, han stoppede helt, men ikke for at tænke over det, han satte i stedet et par høretelefoner i ørene og skruede max op for Medina. Han havde cyklet så hurtigt fra blomsterhandleren at han havde hentet tiden igen, nu var han næsten ved at komme for tidligt, det gjorde hellere ikke noget, det kunne være Signe også var kommet tidligere. Nu kunne han endelig skimte springvandet i Kildeparken, der så ikke ud til at være nogen endnu. Niclas havde valgt det skulle være ved springvandet fordi, der ville komme en koncert senere, hvor at der var fri adgang, det perfekte tidspunkt for ham, at lægge an på Signe. Endelig var han her, han parkerede cyklen over ved nogle buske, og satte sig så hen på springvandets kant. Springvandet var ikke i gang, kun nogle få dråber piplede ud engang imellem, her var helt stille, men det blev der hurtigt lavet om på, nu rullede der 3 lastbiler ind i kildeparken, Niclas blev helt bange, indtil han så det bare var scene opsætterne, men der var ingen Signe at se endnu, klokken var hellere ikke 1 endnu og det var først der de skulle mødes. Niclas tog sin telefon frem, han gik ind i billeder, og rullede så igennem dem, han havde en masse billeder af hvor han sad og kyssede med forskellige piger, Niclas havde gemt dem så han altid kunne mindes om hvor sjovt det har været, Niclas kunne nemlig ikke lide at binde sig, masterplayeren. Gjorde det kun for at ha’ det sjovt, han mente ikke at det kunne gøre nogen skade. Men inderst inde havde han en lille skyldfølelse som rev i ham engang imellem, og det var kun på de tidspunkter han kunne føle sig usikker.