I dagene op til vores studietur havde vi arbejdet en del med Bosnien Hercegovinas hovedstad Sarajevo. Det var så kedeligt, det eneste jeg ville var bare at komme hjem og slappe af med nogle venner. Alligevel så jeg meget frem til, vi skulle derned. Vi skulle være der i en uge, og jeg var ikke i tvivl om at det nok skulle blive sjovt.
Vi havde hver nogle delemner, som vi skulle fremlægge, når vi kom til det sted vi havde om. Min gruppe havde valgt, at have om emnet skole og skolesystemer. Da vi kom frem til skolen, fik vi alle en rundvisning i små grupper. Til sidst kiggede vi ind i gymnastiksalen, hvor en masse børn dansede. Det var meget sørgeligt, mest fordi at skolen var så gammel, og i næsten ubrugelig stand. Der var et kæmpe hul i taget lige over børnenes hoveder. Det så ud som om at loftet kunne falde ned når som helst. Væggene var af ren beton som var hullede, og gulvet ligeså.
Jeg kiggede rundt på børnene, og kunne jeg se, at de var glade for at danse. Deres tøj var meget gammelt, og meget beskidt. Jeg havde det dårligt med, at vi stod der i vores ’normale’ tøj.
Det er gratis at oprette en konto