Englebørn, møgunger, legebørn, vidunderbørn, enebørn, landsbybørn. Man skulle ikke tro, de havde
meget til fælles, de børn, og det har de sikkert heller ikke. Alligevel har de dog alle mindst én ting til
fælles. De har alle gået i skole. Og de har sikkert alle både hadet og elsket det.
At gå i skole kan sammenlignes lidt med salatbaren på Jensens bøfhus. Den er lidt svær at forstå, og en
lille forklaring skal der også til: HVER gang jeg besøger Jensens bøfhus, tænker jeg: ”Uhmm! Jeg skal
have en masse salat fra det lækre salatbord! Og så et eller andet kød.” Salaten ser super lækker ud, og
skålen bliver fyldt til randen. Det er dog hver gang også en kæmpe skuffelse. Salaten er slasket,
tomaterne er overmodne og bløde, ærter og majs er stadig frosne. Salaten er bare øv. Det ender derfor
med, at salaten forbliver næsten urørt i skålen, og jeg nyder en af Jensens store bøffer. For at man nu
skal få fat i den rigtige pointe, er det vigtigt at huske en lille detalje. Med skolen er det omvendt! ”Jeg
orker bare ikke skolen, timerne er så utrolig lange”. Det er, hvad man tænker, og når man kommer ind
Det er gratis at oprette en konto