Øvelsens formål var ved systematiske iagttagelser at kunne beskrive og bestemme forskellige magmatiske bjerghåndstykker og løse udbrudsmaterialer (pyroklastiske) af rhyolitisk og basaltisk sammensætning. Dernæst, at kunne aflæse en bjergarts tekstur og sammensætning eller et løst udbrudsprodukts afkølingshistorie og bruge denne viden til at klassificere bjergarten eller udbrudsproduktet. Afslutningsvis en navngivelse af udvalgte bjergarter og løse udbrudsprodukter ved sammenholdelse af overstående systematiske klassifikation og baggrundsteori.
Det er de pladetektoniske bevægelser af skorpen, der danner grundlag for den vulkanske virksomhed på jorden. Årsagen hertil tildeles den indre jordvarmes strømbevægelser i jordens kappe. I subduktionzoner - andesitvulkaner. I spredningszoner - basaltiske vulkaner. Andesit er en mellemting mellem granit og basalt. Den dannes oftest ved, at lithosfærepladen synker i dybet, smeltes under et enorm tryk. Pudelavaen af basalt i den neddykkende havbundsplade vil da indgå i den nydannede magma og danne andesit.
Denne sten har aflange korn, men er samtidig meget finkornet. Stenens udseende minder meget om en svamp, dette understøttes også af stenes vægt, som er meget porøse. Stenens farve er lysegrå.
Efter flere iagttagelser kan vi konkludere at denne sten er en pimpsten, pga. de andre observationer og alle de gashuller der er i overfladen af stenen.
Sten nummer 2 har en meget glat overflade, på grund af dens glasoverflade. Denne sten er meget kantet og finkornet. Stenen har en meget markant sort farve. Dette er en glas obsidian.
Det er gratis at oprette en konto