Første verdenskrig var ikke bare hård mentalt, men også fysisk. Soldaterne levede forfærdeligt. Det lyder ikke nær så hårdt som det var, man skulle nok have været der, får at vide det. Efter alt hvad jeg har set af videoer, er jeg pisse glad for, at jeg ikke levede i den tid. Leveforholdene var uhørlige. Bare tænk på dem der ”boede” i skyttegravene. De levede med mudder til knæene og ingenting var rene. De blev mere og mere syge, for hver dag der gik. Det er grotesk! Hvordan kan man få sig selv til, at behandle hinanden sådan? Hvordan kan man se sig selv i øjnene efter? Det trænger jeg bare sådan til at vide! Jeg fatter ingenting. Ingenting! Hvordan kan det gå så vidt, at man kan behandle hinanden sådan? Ingen anelse. Jeg synes, at det er for sygt. Jeg håber bare sådan, at alle indser, at det er åndssvagt. Tænk hvis dette skulle fortsætte? Tænk hvis det var dig, der levede under disse forhold. Hvordan du måtte sulte på grund af fødevaremangel. Tak gud for, at jeg ikke levede der. Og hvis nu jeg gjorde, så ved jeg det heldigvis ikke.Skyttegrave er i hvert flad ikke noget man skal spøge med. At være der nede, må være forfærdeligt. Bare ligge der og skyde i ny og næ. Udsætte sig selv for fare på den måde. Ja.. jeg kan ikke komme mig over det. Bare tanken om det giver mig gåsehud. Det må være skræmmende. Bare at ligge der, og vente på, at der komme nogle man kan skyde eller en flyvende granat, der dræber en. Leve med kæmpe rotter, i bakteriebomber og i uhygiejniske forhold. Og så den forfærdelige stank af død. Det må have været rædselsfuldt. Prøv at forestil dig at være i den situation. Og hvad skulle man have gjort? Sagt fra? Det ville ingen forskel gøre. Man måtte bage gøre som der blev sagt for ellers.. Ja, lad os bare sige, at der ikke var noget ellers. Soldaterne var godt nok modige. Det må man sgu give dem. Hvis det var mig, ville jeg helt sikker være bange. Bange for det hele. Bange for at blive skudt, sulte eller blive bombet ihjel. Bange for at have kæmpe lus kravlende på uniformen. Bange for skyttegravsfeber, ja selv bange for at sove og aldrig vågne op igen. Men allermest bange for aldrig at se min familie igen. Som sagt kan du nok godt forestille dig, hvor ubehageligt det må have været, at leve i disse forhold. Og tro mig det er meget værre end det lyder. Jeg sidder her og skriver dette. Jeg føler mig så dum. Det synes jeg, at alle burde. Alle dem, som har mistet livet, ønskede inderst inde sikkert bare fred. Vi prøver ikke engang at gøre verden et helt igennem rart sted at være.
Det er gratis at oprette en konto