Problemerne flyver rundt i hovedet på mig. Jeg bliver mere og mere irriteret over alle mulige ting. Jeg ved, hvad min løsning er, men jeg orker det ikke. Mit hoved dunker, det er som om, at mit hoved er et tømreværksted. Jeg ved at tømrerne ikke stopper, før de har gjort de-res opgave færdig. Jeg ved også, at mine frustrationer ikke forsvinder, før jeg har brugt min løsning – at løbe. Jeg kan ikke løbe væk fra mine og samfundets problemer, men når jeg løber sker der noget i mig, som gør at jeg kan se problemerne fra et helt andet perspektiv. Jeg har altid fået at vide, at man ikke kan løbe sine problemer væk, men man kan løbe sig til en løsning.
Jeg træder ud af døren, sætter det høje musik i ørene. Mine ben begynder at trampe af sted. De føles tunge. Farverige blade hvirvler om benene på mig. De ved ikke hvor de skal hen, de suser ba-re forvildet og stresset rundt. Det regner, det føles som nålestik imod min hud.
Mine ben tramper af sted til den høje techno musik i mine ører. Det er som om, at musikken hjælper mig på vej. Den skubber mig frem, den hjælper mig til at finde takten. Det er ligesom støt-tehjulene på en cykel eller strømmen til fjernsynet. For mig er musikken en nødvendighed for at komme i gang.
Det er gratis at oprette en konto