Tågen er så småt ved at forsvinde, og vejret begynder at ligne noget nær perfekt løbevejr. Solen kæmper med at få bugt med tågen, som vi snart skal til at kæmpe med at få bugt med kilometerne. BANG! Lyden af skuddet, der sætter 5 og 10 km løbene i gang, går med ét igennem gruppen af utålmodige halvmaraton-løbere, der nu ved, at der ikke er lang tid til, at også vi vil blive skudt af sted. Jeg kigger på løberne omkring mig, og forsøger at gætte hvem, der kommer til at klare sig bedst. Den høje mand, der i sit lette vindbrydende løbetøj står og kigger koncentreret på sit pulsur? Den spændte familiefar der står med Ipod’en spændt fast på armen? Eller måske ham den lidt spinkle der står og ser lidt nervøs ud, ovre i den anden side? BANG! Så sker det! Langsomt som et tog der går i bevægelse, begynder vi at gå, for så at slå over i lunt. Den efterhånden så velkendte lyd af løbere der passerer ”måtten” med et lille bip når chiplæseren registrerer chippene, bliver højere og højere, og kommer med kortere og kortere mellemrund. Tempoet stiger. 5 meter, 4 meter, 3, 2, 1 og så er vi i gang! Det er ikke så lang tid siden at jeg var ude at løbe denne halvmaraton, og den var egentlig ikke særlig anderledes end så mange andre løb. Det var ikke på nogen 1500 år gammel mur, eller igennem en 40° C varm ørken vi løb. Det var blot et helt almindeligt motionsløb i Aabenraa på en ligeså almindelig søndag. Mere kræver det dog ikke at fremkalde denne fantastiske følelse af frihed, som dette løb, som så mange andre løb, gav mig. Det er selvfølgelig forskelligt hvordan løb opfattes, og det er langt fra alle der har det på samme måde. Mange synes måske at løb er kedelig, en kedelig monoton bevægelse. Ja, nogle vil endda mene, at det ikke en gang er en bevægelse men blot gang, der foregår hurtigere end normalt. Andre vil sige det er noget man bliver sat til i idræt, med det kedelige resultat at man kommer til svede. Mens løb for andre igen mere er et redskab som man kan bruge i forskellige sammenhænge, som når man f.eks. skal nå bussen. Opfattelsen af løb er således meget forskellig, men for mig er det en måde at se livet på. Mange løber nok i livet, men jeg lever i løbet. Startskuddet på mit store løb gik således den gang jeg blev født, og som i alle lange løb, lagde jeg stille ud. Jeg havde i denne første fase af løbet absolut ingen ide om hvordan løbet vil udvikle sig. Jeg koncentrerede mig bare om at få en god start, hvilket jeg tror, er altafgørende for at man kan får et godt løb og en god tid, og hvis jeg selv skal sige det, lykkedes det ret godt.
Det er gratis at oprette en konto