Samtaleanalyse: Pragmatik, talehandlinger og Goffmans facework

I min opgave vil jeg analysere et samtaleuddrag mellem fire børn i 8.klasse, som har til opgave, at lave plancher med en tegneserie med billeder fra en bunke kataloger og blade. Jeg vil analysere samtaleuddraget ved hjælp af nogle forskellige teoretiske og metodiske tilgange. Opgaven er delt i 4 dele, og jeg vil i hver af delene gøre brug af nogle forskellige teorier. I opgave A vil jeg komme ind på pragmatikkens rolle i samtaler og kommunikation og beskrive hvad pragmatikken har at sige om samtaler. Jeg vil dernæst komme ind på Austins, Searles og Grices teorier om talehandlinger, hvor det vil ske med udgangspunkt i samtaleuddraget. I opgave B vil jeg bruge konversationanalysens metode(conversation analyses,CA) til at gennemgå samtaleuddraget, hvor der vil være fokus på tutagningssystmemet og dernæst inddrage begreber som tuttildeling og turskifte. I opgave C vil jeg endvidere inddrage begreber fra andre teorier fra Goffmann om facework, hvor jeg vil lave en udførlig diskussion om begreberne i forhold til samtaleuddraget. Til sidst i opgave D vil jeg aflsutte med at sammenligne de forskellige teoretiske tilgange med henblik på samtaleuddraget.

Spørgsmål A-Pragmatik

Teori

Pragmatik er en lingvistisk gren, som beskæftigerer sig med hvordan sproget bruges i mundtlig interaktion. I pragmatikken taler man om forskellige talehandlinger, som Austin og Searle især har beskæftiget sig med. John R. Searle var elev af J. L. Austin. John R. Searle arbejdede videre med teorien om talehandlinger efter Austins død. Pragmatikkens særpunkter er studiet af deiksis, implikaturer, præsuppositioner, talehandlinger, samtaleformer, sproglig høflighed og argumentation. En vigtigt gren inden for pragmatikken er samtaleanalyse, hvor man som ”taler” eller ytrer ændrer en situtation ved at udføre nogle bestemte sproghandlinger. I enhver talehandling er der en iboendehandling, dvs. at vi illustrerer vores tanker og følelser med ord. Inden for talehandlinger indgår der også performative handlinger, som Austin tager op i sin artikel(Ord der virker:1997). For at udvide en ytrings betydning, snakker Austin om performative ytringer dvs. , at idet man ytrer eller beskriver noget, gør man det faktisk. Performativer er oftest sætninger med verbet i 1. person, nutid. Når en ytring indeholder et performativt verbum (f.eks "lover"), taler Austin om en eksplicit performativ ytring og performativer kan indskydes med ”hermed”. Jeg garanterer hermed..