Der var engang en 15-årig pige, der hed Alice. Hun kom fra Silkeborg, en by i Jylland. Hun havde 4 søskende. To søstre og to brødre. Deres far kunne bedst lide de andre frem for Alice, mens deres mor kunne lide alle sammen lige meget. Alligevel fik de andre de bedste ting og det pæneste tøj. Hvis det stod til deres far, så skulle Alice ikke spise sammen med dem, og det blev deres mor sur over.
En dag døde deres mor af en langvarig sygdom og fra dødsdagen af, så det virkelig sort ud for Alice. Hun måtte for det første ikke få det samme mad, men hun måtte heller ikke spise med de andre. Hun fik det lille rum nede i kælderen som værelse i stedet for det gamle værelse ved siden af de andres, og så forbød faren Alices søskende om at lege med hende, og de skulle behandle hende som deres tjeneste pige.
En nat nede i kælderen blev hun vækket af en høj lyd. Hun åbnede øjnene og blev blændet af et meget kraftigt lys. Lyset gik hurtigt over, og så kom der en meget lille dame frem med vinger og tryllestav. ”Hej Alice. Jeg er din gode fe. Jeg er netop din fe, fordi du har det så skidt, men før jeg kan blive din fe, så skal du gøre tre ting for mig. Jeg kommer tilbage i de næste tre nætter på samme tid,” sagde den gode fe, ”så se at få noget søvn. Godnat.” Så var hun væk, og der blev mørkt i rummet igen. Alice listede op ad trapperne, for at se om de andre var blevet vækket. Hvis de var, så ville hendes far sikkert give hende et par på hovedet. Heldigvis var de ikke vågnet, så hun gik tilbage i seng.
Det er gratis at oprette en konto