Fremmede folk med andre kulturer der stiger på en. Hvad ved de om mig? Ingenting.. og jeg ved heller ikke noget om dem. Jeg har ofte tænkt over hvad det vil sige at være dansk og det fandt jeg ud af, da jeg steg ud af flyveren i Tyrkiet. Luften var så varm og tung. Det var første gang jeg rejste så langt væk fra lille Danmark. Men jeg ventede mig meget af den rejse. Alting var så anderledes i Tyrkiet, men samtidig også spændende. Lufthavnen var så stor og jeg følte mig lille og klemt. Alle kiggede på mig. Nej de kiggede ikke bare, de direkte gloede på mig. Jeg følte mig som den grimme ælling. Kan det virkelig være sandt, har de aldrig set en dansker før? Ved de overhovedet noget om mig, eller er jeg bare en vildt fremmet person.Byen Tyrkiet er så anderledes end i Danmark, der er så mange mennesker som nærmest går oven i hinanden. Der er tætte, små bygninger og små boder overalt. Alting er så farverigt og maden dufter stærkt. Man skulle tro, at jeg havde fyldt min næse med chili. I blandt alle disse boder fandt jeg en lille slagter. I boden stod to meget små mennesker og snakkede sammen. De snakkede så hurtigt, samtidig med at de nærmest råbte. Jeg forstod ikke en brik, men prøvede alligevel at afbryde deres samtale. Med en tøvende og hæs stemme spurgte jeg dem, om de solgte svinekød. Duften af stegende kød, gav mig helt lyst til danske frikadeller. Mandens blik blev helt stivt og damen lignede et spørgsmålstegn. Man skulle tro at hun var faret vild på en mark. Havde jeg gjort noget forkert? Jeg havde jo bare spurgt om noget ganske almindeligt dansk kød. Jeg havde aller mest lyst til bare at løbe min vej, ligesom Forrest Gump gjorde.
Det er gratis at oprette en konto