Når felter forandres

I de sidste uger har vi i fysiktimerne arbejdet med begreber som induktion, transformation og elektromagnetisme og har udført adskillige forsøg for at afdække emnet. Det samme vil jeg nu forsøge at gøre i komprimeret skriftlig form – under overskriften: “Når felter forandres”. Rapporten er udarbejdet af Alexander Bach. der elektromagneten hen til en magnetnål, vil den gøre et udslag og dermed på simpel vis afsløre hvilken pol, der er tale om. Men man kan også benytte sig af gribereglen også kaldt tommelfingerreglen. Den består i at holde sin højre hånd om spolen i samme retning, som strømmen løber. Nordpolen er da i den side, hvor tommelfingeren er.

Elektromagnetisme Elektromagnetisme har som ordet antyder noget med elektricitet og magnetisme at gøre. Det bygger på den opdagelse, som den danske fysiker H. C. Ørsted gjorde i 1820: At der omkring enhver strømførende ledning opstår et magnetfelt. Ørsted fandt hurtigt ud af at jo mere strøm, der var i ledningen, des større et magnetfelt fremkom der, og hermed var vejen frem for elektromagnetisme lagt. En elektromagnet skabes af en jernkerne omviklet af en isoleret ledning – også kaldet en spole. Når der så sendes strøm igennem bliver kernen magnetisk. Magnetens styrke afhænger af strømstyrken og på, hvor stort et antal vindinger spolen har. Disse to tal ganget med hinanden kaldes for den totale strøm. Man kan finde elektromagnetens poler på to simple måder – ved brug af en magnetnål eller ved hjælp af gribereglen. Hvis man holInduktion Nu når jeg frem til ordet induktion. For hvis man kan skabe magnetfelter vha. elektricitet, må det omvendte da også kunne lade sig gøre: At skabe strøm vha. et magnetfelt – og det kan det. Det er denne proces, der kaldes induktion. Princippet bag induktion er at ændre magnetfeltet, så der opstår – eller med et fint ord – induceres en spændingsforskel over spolen. Hvis man forbinder spolen til fx et voltmeter, vil man kunne se et udslag. Dette princip kan vises i ethvert fysiklokale blot ved at sænke