Forleden dag havde jeg endelig besluttet mig for, at jeg skulle have noget nyt tøj, og der skulle helt sikkert shoppes igennem. Problemet var bare, at da jeg kom til min ynglingsbutik stod et ungt par, og rå snavede midt i indgangen. De var tilsyneladende helt ligeglade med, at de stod i vejen, så folk ikke kunne komme ind. De lod ikke engang til, at bemærke der var andre end dem tilstede. I et øjeblik overvejede jeg, at gå og komme tilbage senere, men så tænkte jeg: ” fandeme nej! De må flytte sig, eller beherske sig lidt, og vente til de kommer hjem.” For det første er det ret u-lækkert, at de står der og deler mundvand, og for det andet er det utrolig uhøfligt, at stå der foran alle folk og gør det. Og så var det, at jeg kom til at tænke på folks op-førsel.
Selv om det var dem, der stod og spærrede for mig og andre folk, der tilfældigvis også skulle ind i den butik, var det alligevel mig, der sagde undskyld, da jeg gik forbi dem. Hvorfor sagde jeg undskyld? Jeg forstår virkelig ikke, hvordan mange folk kan tillade sig, at opføre sig så uhøfligt og provokerende i offentligheden. Jeg synes, det er en af de ting der bliver værre og værre i Danmark. Nu mener jeg selvfølgelig ikke kun folk, som står og snaver midt i indgangen af en butik. Jeg taler om høfligheden sådan generelt i Danmark. Det er alt for sjældent, man hører en lille undskyldning, når folk på gaden kommer til at skubbe til en, eller gå ind i en. Udover at jeg er opdraget ordentligt, og altid selv ville sige undskyld, ved jeg at de i andre lande er meget bedre til at sige undskyld. I f.eks. England bliver der sagt und-skyld, bare de kommer til, at snitte en med deres taske. Skylden bliver aldrig lagt over på den anden, som den hurtigt kan gøre her i Danmark. I Danmark blæser vi på alle andre end os selv.
Det er gratis at oprette en konto