Sidste dag inden min rejse begynder, er jeg rigtig spændt, og kan ikke vente. Jeg går og spekulere over hvordan de næste uger skal forløbe, er rigtig spændt på hvordan det vil gå mig over Atlanten. Jeg har så meget at skulle forlade, men det værste bliver nok min familie, som jeg ser vær dag nu. Men denne oplevelse vil overgå alt, noget man kun kommer til at opleve en gang i sit liv. Men nu må vi se hvordan det kommer til at gå, det er i hvert fald noget som vil gå igennem mange lande og måske hele verden, at den 14 årige Michael Perham stjæler rekorden fra den 15 årige Seb Clover. Min dag er ellers forløbet meget fint, har det med først at tænke over tingene, når jeg er midt i det. Nogle gange kan det være en ulempe, men syntes nu det er meget godt i dette tilfælde, for skal være 6 uger alene på havet, uden at se eller høre et eneste menneske. Min dag er forløbet således: vågner op til en fantastisk morgenmad, min far kørte mig ud til båden hvor vi lige skulle lave et før tjek, det gik fint men var lidt bekymret for motoren. Ved middagstid var det tid til at sige farvel, Jeg går ind i stuen til min familie og siger farvel, min lillesøster Sofie på 3 år græder, jeg begynder også at græde. Jeg fik et stor krammer af min far, han visker i mit øre: ”Pas godt på dig selv knægt”. Jeg smiler til ham og sætter mig ind i taxien. Til havnen tak, sagde jeg til chaufføren. Min familie stod og vinkede, da jeg kørte af sted. Lige da jeg så min familie forsvinde ind i huset, kunne jeg godt mærke at det ville blive meget svært for mig, at leve uden dem ude på det store hav. Præcis klokken 15:00 sejlede min båd ud på den store Atlanten.
Det er gratis at oprette en konto