Der er i øjeblikket sat fokus på den danske konkurrenceevne, og der er delte meninger om, hvorledes Danmark klarer denne konkurrence. Konkurrenceevnen er et udtryk for, i hvor høj grad danske virksomheder formår at afsætte deres produkter på udenlandske markeder. Når danske virksomheder forsøger at eksportere deres produkter til udlandet, møder de naturligvis konkurrence fra andre producenter. Dette gælder både indenlandske virksomheder på eksportmarkedet, men også producenter fra andre eksporterende lande. Mange faktorer er afgørende for, om udenlandske forbrugere vælger at efterspørge danske varer. Forbrugerne afvejer på den ene side kvalitet, service, varemærke mm. og på den anden side prisen på varen.
Undersøg hvordan de to bilag argumenterer for deres konklusioner angående dansk økonomis konkurrenceevne på det internationale marked.
Begge tænketanke fremfører forskellige belæg og påstande, som bilagene tager udgangspunkt i. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), som er en oppositionsstyret tænketank, har en påstand om, at den danske produktivitet og eksporthandel er stigende, idet de kigger på eksportens output i stedet for eksportens input. Denne påstand understøttes af belægget, som er begrundelsen, der bruges af afsenderen, i dette tilfælde er afsenderen AE. Påstanden begrundes ved hjælp af grafer, som viser den danske eksportmarkedsandele siden år 2000, samt den danske industrimarkeds-andel i OECD (importbaseret). De kigger tilmed også på, hvorledes Danmark eksportmæssigt klarer sig sammenlignet med andre landes eksport. CEPOS (center for politiske studier), bygger sin påstand omkring dansk konkurrenceevne. CEPOS mener, at et misforhold mellem løn og produktivitet svækker den danske konkurrenceevne og medfører udflytning ”hvis der ikke er sammenhæng mellem lønomkostninger og produktivitet, medfører det, at danske virksomheder taber konkurrenceevne til udlandet” (bilag 2 side 2 linje 16). I modsætning til AE mener CEPOS, at den danske produktivitet er svækket og dermed at konkurrenceevnen er faldende. CEPOS’ påstande begrundes af skemaer, som viser Danmarks timelønninger i industrien sammenlignet med produktiviteten i år 1998 og 2008. Men hvilken af de to tænketanke har ret? – Er den danske konkurrenceevne svækket og dermed medfører dansk udflytning? Eller er de danske markedsandele stigende og konkurrenceevnen under udvikling?
Det er gratis at oprette en konto