Lykke, BNP og velfærdsstaten: en samfundsfaglig analyse

Den første hypotese er: Graden af lykke stiger, jo højere BNP er pr. indbygger. Lykken stiger, da folk får flere penge, og derved også får flere penge til at betale husleje, kost og logi og diverse lån. Jo højere ens indkomst er, jo flere penge ville man også have til ens rådighedsbeløb, penge til at bruge på noget sjov, som for eksempel en rejse eller en smart bil.

Den anden hypotese lyder: Jo færre penge man har til at starte med i BNP, jo mere lykkelig bliver man hvis ens BNP stiger. Der imod ville man blive knap så lykkelig, hvis man starter på en stor BNP og stiger i BNP. Grafen ser således ud, fordi folk med en lille BNP, for det meste ikke råd til fornøjelse, da deres disponible indkomst ikke er særlig stor, men når man så får flere penge mellem hænderne, stiger fornøjelsen også, da deres rådighedsbeløb er vokset. Har man en høj BNP, ville ens lykke ikke stige så kraftigt, da en fornøjelse er tilfredsstillet. Og man egentlig ikke har brug for flere penge.

1b. Sammenhæng i tabel 1 mellem partivalg og holdning til velfærdsstatens bevarelse.

Partivalg

Helt enig/delvis enig

Hverken enig eller uenig

Delvis uenig eller helt uenig