Tiltagene betød, at arbejdsløsheden lige så stille faldt i Danmark. I 1942 var gennemsnitligt 15 % af arbejdsløshedskassernes medlemmer arbejdsløse. I 1943 var tallet 11 %. Året efter var det fladet til 8 %. Og det betød, at de sociale forhold blev bedre.
Men det var først efter de store folkelige oprør og strejker i 1944 nåede arbejdernes lønninger den størrelse, de havde haft før krigen.
Et fattigere land – med færre arbejdsløse:
Besættelsen gjorde Danmark fattigere. Men det var ikke alle grupper i samfundet som blev lige hårdt ramt. Nogle tjente godt på krigen – f.eks. bønderne, fiskerne og mange virksomheds ejere. Mens arbejdere, kontoransatte og pensionister blev fattigere i krigens første år.
Her kom hjælpen gennem det økonomiske samarbejde med Tyskland. Tyskerne købte blandt andet varer af danske virksomheder, og de hentede arbejdere til tyske fabrikker.
Tyskerne betalte i høj grad med penge, de havde lånt af den danske stat. Ikke desto mindre blev handelen med tyskerne helt central for, hvordan almindelige danskeres liv formede sig under besættelsen.
Hvilke nye arbejdspladser blev skabt på grund af besættelsen? – og hvorfor?
De vigtigste tiltag, der bekæmpede arbejdsløsheden, var:
Kampagner mod arbejdsløshed. Under besættelsen blev der gennemført store kampagner for at skaffe nye arbejdspladser. Bl.a. gennemførte Landsforeningen til arbejdsløshedens bekæmpelse ( LAB ) store spildindsamlinger. Indsamlingerne skaffede bl.a. madrester, der kunne bruges til svinefoder. Og tøjrester, som kunne bruges til erstatningstøj.
Det er gratis at oprette en konto