Et barn med et ønske

Jeg sidder her i min have og tænker på, hvad denne stil skal handle om. Udenfor skinner solen fra en skyfri himmel og fuglene synger den smukkeste melodi. Hvor ville det dog bare være nemt hvis de kunne fortælle mig, hvad jeg skal skrive om. Jeg har altid ønsket, at kunne skrive en stil med mere kød på, en stil med en rød tråd, som min mor altid har sagt til mig. Jeg synes, at det er på tide at skrive sådan en stil. Pludselig kommer en fugl flyvende og sætter sig på min skulder. Jeg høre et pip-pip fra den, og med det samme tænkte jeg at skrive om emne nummer to, jeg savner…

Var det lige fuglen der fortalte mig, hvad jeg skulle skrive om? Hvordan kunne den vide at jeg savner hende?

Det er rigtigt, jeg savner hende. Åhh, hvis hun bare ville være min elskede for altid. Jeg ville ønske at hun ville være min dag, min nat, min lykke. Jeg ville være i stand til at give hende den kærlighed, som en hver kvinde ønsker. Jeg ville elske hende af hele mit hjerte. Jeg savner hendes klare blå øjne, så klare som de smukkeste krystaller. Jeg savner hendes smil, stemme, og hende lyse hår. Nætterne er lange uden hende. Hun er kvinden som giver mig styrke, mod, og vilje til livet. Jeg føler mig som et nul uden hende.