Småbladet lind er et stort træ, flot træ og kan blive op til 30m højt. På de unge træer er barken glat og rødbrun. På de gamle træer er den furet og meget mørkere. Træet har en bred omvendt hjerteformet vækstform. Stammen er kort og tyk. Den deler sig hurtigt i topskud. En lind kan blive mindst 300 år gammel, træet er næstefter egen det længstlevende træ i Danmark. Dets blade er skævt hjerteformede og takkede i kanten. Bladene er glatte og grønne på oversiden. På undersiden er de blågrønne. På grund af de hjerteformede blade kaldes lindetræet kærlighedens træ. (blad vedlagt)
Om sommeren kan lindens blade være helt dækket af en sukkeragtig saft, der gør bladene klistrede. Saften kalder man honningdug. Honningdug er bladlusenes ekskrementer. Når en bladlus sidder og suger saft fra ledningsstrengen på et lindeblad, så afgiver den nogle små dråber honningdug fra sin bagende. Mange insekter - blandt andet myrer og bier - spiser honningdug fra bladlusene.
Lindens blomster er hvidgule - og ser mærkelige ud. Blomsterne sidder i små kvaste på en lang stilk, der vokser ud lige midt på et blad. Linden blomstrer først i juli måned. Og blomsterne dufter fantastisk. Duften tiltrækker insekter, der kommer for at suge nektar. Linden er et af de få træer, der bliver bestøvet af insekter.
Det er gratis at oprette en konto