Det er bogens hovedperson som man følger gennem hele bogen. Edwin er anderledes fordi han tror på fortiden. Han får fortalt af hans farfar at der engang var et bedre samfund, hvor alle havde ret til at leve selvom de var syge eller dumpede i skolen. Edwin begynder langsomt at tænke på om det kan passe at det skal være sådan. Han stiller spørgsmål ved det, og som den eneste hører han lyden af DHMK der slår ihjel. Der er ingen andre der hører det fordi de har vænnet sig til det, men Edwin gør. Hans udseende bliver beskrevet nederst på side 9.
Edwin er meget ydmyg. Han er muskuløs og han var enormt dygtig i skolen engang. Eftersom man bevæger sig ind i bogen bliver han værre og værre i skolen, og hans karakterer ligger pludselig under gennemsnittet. Han virker til at være usikker og det virker til at han frygter fremtiden lidt. Han er drømmende og spørgende og det gør at man får et helt klart indtryk af at han synes det er forkert det der sker. Han får at vide at han er ”præcis hvad dette samfund behøver”, og det hører man flere steder i bogen, men det lader ikke til at Edwin synes det er noget godt. Edwin er jo meget imod de hvide mænd, men da han dumper eksamenerne og straffen er henrettelse, så ser han ingen anden udvej end at slutte sig til dem. Edwin var det sidste håb der var for at samfundet kunne blive som før, men da Edwin holder op med at hører skuddet, så er det lidt for sent.
Det er gratis at oprette en konto