Egen bliver ca. 25 meter. Og stammen bliver tyk med alderen. Egetræer vokser langsomt. Barken på nye egetræer er glat. Den udvikler sig med tiden til en grov skorpebark med dybe furer. Egetræet bliver normalt 400 – 500 år gammelt, hvis man lader det vokse. Når egetræerne er mellem 120 og 150 år bliver de fældet 800 insektarter lever i egetræer. I Danmark findes der to arter af eg: stilkeg og vintereg. De ligner hinanden meget af udseende. Stilkeg er den mest almindelige – derfor kigger vi mest på den her. Vintereg findes mest i Midt- og Østjylland og på Bornholm. Man skal bruge 2000 store egetræer til et eneste krigsskib for 200 år siden. De store egetræer blev også brugt til at bygge huse og slotte af, men der blev ikke plantet nye. Derfor var der næsten ingen store egetræer i Danmark omkring år 1800. Egetræer kan vokse på næsten al slags skovbund, bortset fra jord med stillestående vand. Egetræet er et lystræ, det betyder, at det kræver meget lys og samtidig lader lyset passere ned mellem bladene ned til skovbunden. Det ældste levende træ i Danmark er meget gammelt egetræ, der hedder Konge-egen. Egetræets form er – som mange andre løvtræers form – afhængig af hvor træet vokser. Hvis et egetræ får masser af plads og lys vil det udvikle en meget stor krone og en forgrening der starter langt nede på stammen. Hvis det får mindre plads og lys vil det få en stamme, der går lige op og en krone højt oppe. Sådan et egetræ er godt til tømmer. Derfor dyrker man egetræer sammen – og sætter dem ret tæt i skovbruget.
Det er gratis at oprette en konto