For at der kan foregå denitrifikation, også kaldet nitratånding, skal jorden være iltfattig, således bakterierne i jorden er tvunget til at ånde igennem nitrat. At Jorden skal være iltfattig er en abiotisk vækstfaktor, det vil sige, en ikke levende vækstfaktor.
Hvis jorden er vandmættet, bliver den iltfattig, fordi mange bakterier bruger ilten i jorden til at ånde igennem. Der er altså en form for konkurrence mellem bakterierne om at få ilt. Nogle bakterier er så smarte, at de kan ånde igennem nitrat i stedet for ilt, og dermed vinder de konkurrencen om overlevelse i iltfattigt jord. Dette er en biotisk vækstfaktor, da der er et sammenspil mellem levende organismer.
Klorofyl findes i planternes grønkorn, og er det grønne farvestof, som gør at planterne kan lave fotosyntese. Man kan måle klorofylkoncentrationen i vandet.
På figur 8A kan man se, at klorofylkoncentrationen stiger fra marts måned og frem til maj måned, hvorefter den igen begynder at dale. Altså er der mest klorofylkoncentration i vandet i maj måned, hvor den er helt oppe på 700 mg/m2. Grunden til dette kan være, at algerne får mest sollys på denne årstid. For at der kan forekomme fotosyntese, skal planterne nemlig have lys. Grunden til at klorofylkoncentrationen så igen falder gradvist hen over sommeren kunne være, at træer og åkander har fået blade, som skygger for vandløbet, så algerne ikke får nær så meget lys. Når planterne får blade, tager de også en del af energien. For at spare på energien om vinteren hvor der ikke bliver lavet nær så meget fotosyntese, smider planterne deres blade. Jo mere lys planterne får, jo mere fotosyntese kan de lave, og des flere alger kommer der til at vokse, og klorofylkoncentrationen bliver høj.
Det er gratis at oprette en konto