Gaddafi slår brutalt ned på protester blandt andet ved hjælp af lejesoldater. Omkring 84 mennesker er blevet dræbt af libyske sikkerhedsstyrker under de seneste tre dages pro- tester.
REPORTAGE
D
et vurderer menneskerettighedsorganisationen Human Rights Watch på baggrund af optællinger fra libyske hospitaler, skriver nyhedsbureauet AP.
De fleste er blevet dræbt i kystbyen Benghazi. Her talte lægerne 35 lig i går, som skal lægges til over ti dræbte dagen før.
”Vi har anmodet alle læger i Benghazi om at komme til hospitalet samt at alle donerer blod, for jeg har aldrig set lignende før”, siger en anonym hospitalskilde til Reuters.
23 dræbte på 48 timer
Også i byen Beyida har der været kampe, og en hospitalskilde fortæller, at der er blevet registreret 23 dræbte på 48 timer her - hospitalet behandler samtidig 500 sårede.
Mindst fem byer i det østlige Libyen har været på gaderne for at protestere mod landets diktator Muammar Gaddafi, og billedet af den brutale undertrykkelse af protesterne er angiveligt det samme over det hele.
Internetadgang lukket
Årsagen til, at det er svært at vide præcis, hvad der sker i Libyen, er den store statskontrol. Det er ikke muligt for journalister at arbejde og skrive frit, og tidligt i morges lukkede Gaddafi-styret også for internetadgangen i landet.
Det er gratis at oprette en konto